6. december 2006
Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 33 (Alm. del - bilag 62), kommunalreformens økonomiske konsekvenser for musikskoler, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 21. november 2006.
Spørgsmål nr. 33
(Alm. del - bilag 62), kommunalreformens økonomiske konsekvenser for musikskoler
Skrivelse af 21. november 2006.
Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.
Spørgsmål:
Svar:
Først vil jeg gerne understrege, at musikskolerne drives som kommunale institutioner eller selvejende institutioner med kommunalt tilskud. Og de kommunale budgetter er som bekendt et kommunalt anliggende. Staten yder udelukkende et tilskud til skolernes lærerlønsudgifter, der i 2006 er på 14,25 pct.
Samtidig finder jeg det upassende at skulle kommentere for skråsikkert på en selvbestaltet undersøgelse, der ikke dækker alle kommuner.
Jeg synes, at det er meget tidligt at fare ud med bål og brand. Vi står midt i en af de største samfundsreformer i nyere tid, der giver nye udfordringer og skaber forandringer. Det gælder også for musikskolerne. Det er f.eks. blevet lovpligtigt for landets kommuner at drive en musikskole, så alle landets børn og unge får adgang til et tilbud om musikskoleundervisning.
Den nye kommunale struktur er en kompliceret øvelse, der indebærer takstharmoniseringer og musikskolesammenlægninger. Om musikskolebudgetterne skal være de samme efter disse omlægninger, kan jeg af gode grunde ikke blande mig i.
Hvad angår deltagerbetalingen, så må jeg henholde mig til musikloven, der fastsætter, at elevbetalingen for musikskoleundervisningen ikke må overstige 1/3 af bruttoudgiften ved skolens drift. Der er altså sat et maksimum på betalingen. At elevbetalingen varierer fra kommune til kommune kan der være mange gode grunde til. Men det er forhold, som kulturministeren ikke kan blande sig i.
Når dette er sagt, så er det min klare forventning, at kommunerne fortsat lever op til de krav, som musikloven sætter for musikskoleundervisningen. Her er der intet forandret.
Jeg vil også gerne gøre opmærksom på, at Kulturministeriet har afleveret 5,5 mio. kr. årligt til kommunerne i forbindelse med, at det blev lovpligtigt for kommunerne at drive en musikskole. Hvordan disse midler fordeles er igen et kommunalt anliggende.
Det er fortsat mit håb, at vi med kommunalreformen får en styrket musikskoleundervisning rundt om i landet. Her vil jeg finde det forkert, hvis vi kun vurderer den samlede musikskoleundervisning på en række økonomiske faktorer, og ikke ser på indholdet og niveauet for undervisningen.