Åbent samråd den 8. november 2006 i Folketingets Kulturudvalg om rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 13.-14. november 2006

 

Kulturministerens talepapir vedr. UNESCO

 

 

 

Med hensyn til UNESCO’s konvention om kulturel mangfoldighed ser jeg frem til den aftalte høring om konventionen, som finder sted i Kulturministeriet den 10. januar 2007. Jeg er glad for, at vi da får lejlighed til sammen at drøfte konventionens indhold og betydning som en selvstændig anerkendelse af kulturen og kulturpolitikken.

 

Jeg kan oplyse, at Center for Kulturudveksling med Udviklingslande – CKU – i september afholdt et velbesøgt arrangement om konventionen, og at mødet vidnede om en bred interesse for konventionen. Jeg håber, at mange også vil deltage i høringen til januar, herunder også den trofaste gruppe af interesserede bestående af UNESCO’s nationalkommission, Dansk Kunstnerråd, CKU og andre repræsentanter for kunstens og kulturens verden.

 

Færøerne og Grønland har ikke udtrykt ønske om at være omfattet af den danske ratifikation af konventionen. Procedurerne for vores ratifikation forventes at være afsluttet i løbet af de kommende uger, hvorefter udvalget vil blive underrettet snarest muligt.