Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Â

26. september 2007

 

 

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 129 (alm. del), stillet af Folketingets Kulturudvalg den 17. september 2007.

 

 

 

Brian Mikkelsen

 

Spørgsmål nr. 129

(alm. del)

Skrivelse af 17. september 2007

 

Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.

 

Spørgsmål:

 

"Hvad vil ministeren gøre for at kulturbevarende institutioner sikres mulighed for løbende at kunne varetage deres bevaringsforpligtelse på et professionelt forsvarligt niveau, jf. brev fra Michael Højlund Rasmussen, formand for Nordisk Konservatorforbund – Danmark (NKF-dk), KUU alm. del – bilag 265? "

 

Svar:

Jeg har som minister haft stor fokus på bevaringen af kulturarven. Det afspejler sig blandt andet i udarbejdelsen af ”Rapport om bevaring af kulturarven” fra 2003, hvis anbefalinger med hensyn til bevaringen af den fysiske og den elektroniske kulturarv dannede grundlag for regeringens udmøntning af en bevilling på 40 mio. kr. årligt.

 

Heraf blev 30 mio. kr. afsat til sikring af den fysiske kulturarv, dels til forebyggende konservering og konservering af truede genstande af enestående national betydning, dels til registrering af samlingerne samt en bevilling til at sætte fokus på temaet industrisamfundets kulturarv. Disse bevillinger er udmøntet til de store statslige kultur­arvs­­institutioner, ligesom der også er afsat midler i en pulje til de statsanerkendte museer til konserveringsformål. Der er altså i høj grad afsat penge til det, Nordisk Konservatorforbund kalder de usynlige opgaver, som jeg er enig i, er en forudsætning for de publikumsrelaterede aktiviteter.

 

Desuden har Kulturministeriet i de senere år også investeret i forbedringer af magasinforholdene på de statslige kulturarvsinstitutioner. Ligesom vi fra statslige side har ydet støtte til nogle modelforsøg med etablering af fællesmagasiner i Vejle Amt og Århus Amt med det formål, at der bliver gjort erfaringer, som kommuner og museer i fællesskab kan drage nytte af i en fremtidige opprioritering af bevaring af museernes samlinger.

 

Jeg finder derfor, at regeringen har gjort en stor indsats for at tilvejebringe et grundlag for, at kulturarvsinstitutionerne kan leve op til deres bevaringsforpligtelse. Kulturministeriet har løbende en dialog med de statslige institutioner fx via resultatkontrakter og lignende om de overordnede mål. Men det er imidlertid de enkelte kulturarvsinstitutioners eget ansvar, hvordan de prioriterer inden for deres budget under hensyn til de lovgivningsmæssige krav i fx museumsloven.

 

I henvendelsen fra Nordisk Konservatorforbund nævnes specifikt Danmarks Kunstbiblioteks og Statens Arkivers bevaringsfunktion/konserveringsfunktion.

 

Danmarks Kunstbibliotek har oplyst, at biblioteket i forbindelse med en økonomisk omprioritering har valgt i fremtiden at lade konservering blive udført i større kulturministerielle institutioners konserveringsafdelinger (såsom Det Kongelige Bibliotek og Nationalmuseet). Baggrunden for dette er, at der hos disse institutioner findes et konserveringsfagligt og akademisk miljø, som det ikke er økonomisk rimeligt at etablere i et mindre forskningsbibliotek med 18 årsværk.

 

Det ændrer imidlertid ikke på konserveringsindsatsen hos Danmarks Kunstbibliotek, som også fremover vil tage udgangspunkt i de fire rapporter om institutionens konserveringskrævende emner (arkitekturmodeller, fotografier, bøger og tegninger), som er udarbejdet i perioden 2001-2005.

 

For så vidt angår Statens Arkiver er det korrekt, at de for nogle år tilbage valgte at nedlægge deres eget konservatorværksted. I den forbindelse har Statens Arkiver oplyst, at de siden nedlæggelsen af eget konserveringsværksted har etableret en stadig, løbende overvågning af såvel opbevaringsforhold som af selve samlingerne. Statens Arkiver har dertil indgået langtidskontrakt med Det Kongelige Biblioteks Bevaringsafdeling om konserveringsydelser og bevaringsrådgivning. Derved sikres tillige, at det aktive konserveringsarbejde udføres med størst mulig faglig ekspertise.

 

På den baggrund udtaler Statens Arkiver, at de ikke deler opfattelsen af, at nedlæggelsen af den aktive konserveringsfunktion inden for Statens Arkiver er udtryk for manglende forståelse for de krav, som  bevaringen af den arkivalske del af kulturarven stiller.