3. september 2007
Arrangement: |
Teknisk gennemgang af finanslovsforslaget for 2008 vedrørende § 21. Kulturministeriet |
Ã…bent eller lukket: |
lukket |
Dato og klokkeslæt: |
11. september 2007 kl. 13.00 |
Sted: |
Værelse S-092 |
Taletid: |
Kort |
Forv. antal deltagere: |
Udvalgets medlemmer |
Evt. andre forhold ministeren bør være opmærksom på: |
 |
Kontaktperson: |
 |
Indledning
Tak fordi I vil se mig til denne årlige gennemgang af finanslovforslaget. Det er altid spændende at fremlægge et nyt budget og præsentere de kommende års satsninger. Jeg har derfor set frem til vores møde i dag.
Lad mig gå lige til biddet og præsentere det helt nye først. Finanslovforslaget for 2008 rummer to nye bevillinger på idrætsområdet: Danish Year of Sports 2009 og Handlingsplanen for at tiltrække store drætsbegivenheder til Danmark.
Som noget knap så nyt, men ikke mindre vigtigt, lægger finanslovsforslaget op til at forlænge flerårsaftalerne for henholdsvis Det Kgl. Teater, Københavns Teater, Peter Schaufuss Balletten, Den Jyske Opera og Aalborg Teater.
Det samlede billede viser således en stigning i Kulturministeriets (netto) bevillinger fra 5,7 mia. kr. i 2007 til 5,8 mia. kr. i 2008 (begge tal i niveau-2008).
Stigningen i bevillingen fra 2007 til 2008 skyldes primært de nye bevillinger til idræt (i alt ca. 30 mio. kr.), bevilling til Det Kgl. Danske Musikkonservatorium til indflytning og ibrugtagning af Radiohuset (ca. 25 mio. kr.) og bevillingsændringer i forbindelse med nyt Rigsarkiv (ca. 80 mio. kr.).
Nu vil jeg kort skitsere de væsentligste ændringer i forhold til sidste år.
Først det helt nye:
Handlingsplan for at tiltrække store idrætsbegivenheder til Danmark
Til arbejdet med gennemførelse af den ambitiøse â€Handlingsplan for at tiltrække store idrætsbegivenheder til Danmarkâ€â€“ som regeringen fremlagde i forÃ¥ret 2007 – er der afsat i alt 260 mio. kr. Det svarer til 65 mio. kr. Ã¥rligt over en 4-Ã¥rig periode. Af disse er 15 mio. kr. en omdisponering af Lokale- og Anlægsfondens og Dansk Idrætsforbunds midler, som jeg har aftalt med de to organisationer. Disse beløb fremgÃ¥r ikke af finansloven.
Internationalt sportsår i 2009
Regeringen har afsat i alt 9,8 mio. kr. i perioden 2008—2010 til at gøre 2009 til et internationalt sportsår i Danmark. Det sker som led i den samlede plan om offensiv, global markedsføring af Danmark, som Økonomi- og Erhversministeriet står i spidsen for.
Fortsat forhøjet bevilling til Det Kgl. Teater
Den nuværende flerårsaftale for Det Kgl. Teater udløber ved udgangen af 2007. På finanslovsforslaget for 2008 lægger regeringen op til, at teatret får videreført sin forhøjede bevilling med 13,5 mio. kr. i 2008 stigende til 15,3 mio. kr. i 2011. Det svarer til teatrets nuværende bevillingsniveau.
Københavns Teater, Peter Schaufuss Balletten, Den Jyske Opera og Aalborg Teater
Københavns Teater, Peter Schaufuss Balletten, Den Jyske Opera og Aalborg Teater fik i forbindelse med finanslovsaftalen om teater for perioden 2004-2007 en midlertidig forhøjelse af deres bevillinger, og med regeringens forslag til finanslov bliver den forhøjede bevilling videreført. I alt bliver der tilført 17,4 mio. kr. årligt i perioden 2008-2011.
Fordelingen mellem de enkelte teatre er som følger:
· Københavns Teater får 6,5 mio. kr. årligt – heraf er 4 mio. kr. årligt afsat til Dansk Danseteater
· Peter Schaufuss Balletten får 3,7 mio. kr. årligt
· Den Jyske Opera får 5,6 mio. kr. årligt
· Aalborg Teater får 1,6 mio. kr. årligt
Egnsteatre sikres refusionsprocent på 50
Den nye refusionsordning for egnsteatre, som blev etableret i forbindelse med ændring af teaterloven i maj 2007, betyder bl.a. rammestyring og skærpede kvalitetskrav for teatre omfattet af ordningen. Imidlertid har lysten til at starte nye egnsteatre i 2008 været overvældende, idet fem nye egnsteatre kommer til. Samtidig skal kun seks teatre have fornyet deres aftaler. Det betyder, at refusionsprocenten vil blive meget lav for visse teatre, hvis der ikke sker en ekstraordinær tilførsel af midler. Derfor har jeg i samråd med partierne bag aftalen om rammestyring besluttet at sikre, at refusionsprocenten i en overgangsordning i 2008 fastholdes på 50. Det sker ved at tilføre egnsteaterordningen et engangsbeløb på 4,5 mio. kr. fra tipsmidlerne. På den måde indføres rammestyringen først reelt i 2009, hvor flere aftaler udløber og ordningen derfor kommer til at virke efter hensigten. Aktstykke om tilførelse af tipsmidler vil blive forelagt finansudvalget i løbet af efteråret.
Afslutning
Det var nyhederne på Kulturministeriets del af finanslovsforslaget i år. I er nu velkomne til at stille spørgsmål.