NOTAT

BIDRAG TIL BESVARELSE AF KULTURUDVALGSSPØRGSMÅL OM RABATORDNINGER TIL OFFENTLIGE KULTURINSTITUTIONER

 

 

Rabatordninger på de statslige og de statsanerkendte museer.

 

Folketingets Kulturudvalg har stillet kulturministeren følgende spørgsmål:

”Vil ministeren redegøre for gældende rabatordninger til landets offentlige kulturinstitutioner, herunder hvilke typer rabatordninger der er, og hvordan de er sammensat?”

 

Kulturministeriets departement har efterfølgende anmodet Kulturarvsstyrelsen om at ”indhente oplysninger om, hvilke rabatordninger der findes på de statslige museer samt ved museer, der modtager tilskud efter henholdsvis museumslovens § 15 og § 16”.

 

 

Generelle rabatordninger

 

Kulturministeriet har indgået aftale med Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst om fri entré til de to museers permanente samlinger.

 

Undtaget fra aftalen med Nationalmuseet er Klunkehjemmet, Lille Mølle, Brede Hovedbygning og Liselund, hvor der skal betales entré.

 

Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst tager normalt entré til særudstillinger.

 

Efter 1. januar 2006 er der indført fri entré for børn og unge under 18 år til de øvrige statslige og statsanerkendte museer. Der er her tale om et supplement til museumslovens bestemmelse om, at museerne skal give vederlagsfri adgang for skoleelever, der besøger museerne som led i undervisningen.

Herudover er det op til museerne selv at træffe beslutning om, i hvilket omfang og på hvilken måde besøgende skal betale entré ved besøg på museet.

 

 

Museernes rabatordninger i forbindelse med entre

 

Det er Kulturarvsstyrelsens indtryk, at der er en meget stor spredning i den måde, hvorpå museerne opkræver entré. Museerne opererer både med ”gratis adgang” og ”adgang med rabat” og ofte til en bred vifte af publikumskategorier.

 

Det er endvidere Kulturarvsstyrelsens indtryk, at museernes entré i større eller mindre grad afspejler, hvordan museerne opfatter sig selv, og hvordan museerne definerer sig i forhold til omverdenen.

 

Med henblik på oversigteligheden kan museernes rabatordninger ses under fire synsvinkler:

1        Museet og de almene besøgende

2        Museet som institution

3        Museet i den samfundsmæssige kontekst

4        Museet som virksomhed

 

1. For de almene besøgendes vedkommende opererer museerne med underkategorierne: pensionister og studerende, som får rabat på entréprisen. Der gives også rabat til grupper med som regel mere end 10 eller 20 besøgende. Museer, der har geografisk spredte afdelinger, opererer enten med differentierede entrépriser eller med fællesbilletter. Fællesbilletten kan også omfatte nabomuseet. 

 

2. Museerne er institutioner med en interessentkreds, der spænder fra venneforeninger og samarbejdspartnere, over det museumsfaglige netværk til foreninger indenfor de fagområder, som museerne beskæftiger sig med. Det er især kunstmuseerne, som har en sådan bred kreds af foreninger. Interessentkredsen har altid gratis adgang til det pågældende museum.

 

3. Museerne indgår i den samfundsmæssige kontekst på uddannelsesområdet og på social- og sundhedsområdet.

 

Museerne giver grupperabat til videregående uddannelsesinstitutioner, som benytter museerne i undervisningsforløb.*) Museerne kan her skelne mellem lokale undervisningsinstitutioner og kategorier af undervisningsinstitutioner indenfor de videregående uddannelser. Nogle museer er bredere orienteret, hvorefter alle uddannelsessøgende mod forevisning af studiekort kan få rabat på entréprisen.

______

*) Note: grundskoler og ungdomsuddannelserne har gratis adgang jf. loven.

Enkelte museer opererer med gruppepris for social- og sundhedsinstitutioner i museets hjemkommune eksempelvis dagplejehjem. Beboere på asylcentre har fri adgang til flere museer. 

 

4. Museerne er generelt opmærksomme på nødvendigheden af en markedsføring. Museerne giver således gratis adgang eller rabat til turistbranchens repræsentanter og pressen.

 

Mange museer har indledt samarbejder med forskellige rejseoperatører. Det kan være landsdækkende rejseoperatører som FDM, Dansk Camping Union og Dansk Vandrerlaug, lokale turistoperatører, som Copenhagen Card og dagbladenes avis-klubber som Politiken Plus. Med disse er der indgået aftale om, at medlemmerne enten har gratis adgang eller får rabat på entréprisen.

 

Museerne bemærker, at aftalerne kan betragtes som en modydelse for den omtale eller annoncering museerne får i rejseoperatørernes medlemsblade.

 

Enkelte museer har herudover indgået rabataftaler med andre lokale operatører indenfor turistbranchen eksempelvis hoteller, ligesom lokale firmaer kan opnå en rabataftale med museet.

 

 

Samlet overblik

 

Kulturarvsstyrelsen har gennemført en rundspørge til museerne.

Heraf har 89 museer ud af i alt 146 adspurgte besvaret styrelsens henvendelse.

 

Besvarelserne fordeler sig således:

 

Rabat-kategorier	Antal museer	Ca. % af besvarelser
Fri entré      Â	11	15
Rabat til almene besøgende	62	70
Rabat til venneforeninger og Samarbejdspartnere                                   Â	62	70
Rabat til videregÃ¥ende uddannelsesinstitutioner og øvrige offentlige institutioner                                   Â	34	40
Rabat til turistbranchen	60	70

 

Kulturarvsstyrelsen kan ikke med sikkerhed vide, om de pågældende museer er repræsentative. Men i opgørelsen indgår både statslige og statsanerkendte museer; alle tre museumskategorier: kulturhistoriske museer, naturhistoriske museer og kunstmuseer er repræsenterede, og geografisk er museerne lokaliseret over hele landet.

 

Besvarelserne tegner et meget komplekst billede:

 

Nogle museer opererer indenfor alle rabat-kategorier, medens andre har foretaget en prioritering. I denne prioritering indgår også antallet af rabatordninger indenfor den enkelte kategori. 

 

Når rabat-kategorien ”rabat til videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige offentlige institutioner” står forholdsvis svagt, må det for uddannelsesinstitutionernes vedkommende ses i lyset af den rabat, der gives studerende som segment af de almene besøgende.

 

Sammenfattende er det Kulturarvsstyrelsens indtryk, at museerne generelt er meget bevidste om i hvilket omfang og på hvilken måde, de opkræver entré. Mange museer har lagt et stort arbejde i at udarbejde en entré-politik

 

Således har en række større museer etableret entré- og rabatordninger, der må betragtes som meget omfattende eller differentierede, og som vil kræve, at frontpersonalet støtter sig til museets nedskrevne rabatoversigt. Andre, overvejede mindre museer har ordninger, som er enkle og overskuelige, så de umiddelbart kan administreres af frontpersonalet. 

 

Museernes rabatordninger afspejler i vid udstrækning forhold, der er specifikke for det enkelte museum. I denne forbindelse spiller museets forankring i lokalsamfundet og museets traditioner en ikke ubetydelig rolle for udformningen af museets entré-politik.