Til: |
|
Kopi til: |
Journal |
Fra : |
|
Dato: |
|
Journal nr.: |
|
Vedr. Rabatordninger på Det Kongelige Teater
Med henvisning til ministeriets mail af 4. september 2007 vedlagt brev af 5. juli 2007 skal Det Kongelige Teater herme besvare spørgsmålet om, hvilke rabatordninger der er gældende på teatret.
På teatret eksisterer der følgende otte rabatordninger:
1: Abonnementsrabat 10 %.
Der ydes 10 % rabat ved køb af en eller flere abonnementsserier
2: Ta’ i teatret.
Der ydes 10 % rabat på udvalgte forestillinger
3: Ungdomsrabat - U30.
Alle under 30 år kan få 65 % rabat på 16 udvalgte forestillinger. Billetterne kan købes online via Billetnet, på posthuset eller i Billetcentret på Kongens Nytorv.
4: Skolebilletter.
Skolebilletter kan bestilles af skole/lærer og gælder udvalgte forestillinger.
5: Førtids- og Pensionistrabat.
Alle over 65 år kan få 50% rabat til teatrets ikke-udsolgte forestillinger (dog ikke særforestillinger). Der er 7 dages forsalg og legitimation bedes medbragt. Pensionistbilletter kan kun købes i Billetcentret på Kongens Nytorv.
6: Grupperabat:
Ved køb af 25 billetter og derover til samme forestilling gives der 10% rabat på Gamle Scene, Turbinehallerne og Stærekassen (gælder dog ikke særforestillinger).
Ved udvalgte grupper er det muligt at yde 20% rabat. Hvilke forestillinger dette vedrører vurderes af Salgs- og Kommunikationsafdelingen hvert halve år.
7: Halv pris
50 % fra kl. 16.00 samme dag som forestillingen afvikles.
8: Gallerikort
Gallerikort til Gamle scene koster kr. 200. Vær opmærksom på, at kortet kun giver adgang til ikke-solgte billetter i prisgruppe E på galleriet. Der er 3 dages forsalg og kun ved personlig henvendelse.
9: Ståpladskort til Operaen:
Koster 500,- i sæson 2007-08. Giver adgang til ståpladserne i Operaen ved henvendelse i Billetcentret på spilledagen.