Arrangement: |
|
Ã…bent eller lukket: |
|
Dato og klokkeslæt: |
9. maj 2007, kl. 10.30 |
Sted: |
Christiansborg lokale 2-080 |
Taletid: |
|
Forv. antal deltagere: |
|
Evt. andre forhold ministeren bør være opmærksom på: |
|
Kontaktperson: |
Samrådsspørgsmål AI
â€Vil ministeren gennemgÃ¥ de mediepolitiske konsekvenser af Konkurrencestyrelsens afgørelse om TV 2-Sport?â€
Svar
Jeg takker for spørgsmålet.
TV 2/DANMARK og MTG offentliggjorde d. 21. december sidste år etableringen af et fælles ejet joint venture - TV 2 Sport A/S - med henblik på lancering af to ny sportskanaler: TV 2 Sport og TV 2 Sport Xtra.
Den 21. februar var jeg i åbent samråd i Kulturudvalget herom og gav i den forbindelse en redegørelse for TV 2’s samarbejde med MTG om TV 2 Sport særlig med henblik på konsekvenserne for seerne og det fremtidige salg af TV 2.
Jeg oplyste på samrådet, at konsekvenserne for seerne ifølge TV 2 ville være følgende:
o Sportsinteresserede seere vil få en sportskanal, som både kan tilbyde populære danske idrætsgrene samt de store internationale sportsbegivenheder
o Der vil samlet blive sendt mere sport
o Og for de mindre sportsinteresserede seere vil andelen af sport på TV 2’s øvrige kanaler blive reduceret.
For så vidt angår det fremtidige salg af TV 2 henviste jeg til TV 2’s oplysning om, at etableringen af sportskanalen vil øge værdien af TV 2 ved et kommende salg og at MTG ikke som følge af samarbejdet vil få øget indblik i TV 2-koncernen, end andre interesserede købere vil kunne få i en salgsproces.
Mit talepapir fra samrådet blev med brev af 28. februar oversendt til Kulturudvalget som svar på spørgsmål nr. 69. Med talepapiret fulgte den på samrådet omdelte redegørelse fra TV 2 om samarbejdet samt et brev fra TV 2’s administrerende direktør om de sportsbegivenheder, der fortsat vil blive sendt på TV 2’s hovedkanal.
TV 2 og MTG anmeldte joint venturet overfor Konkurrencestyrelsen i henhold til konkurrencelovgivningens fusionskontrolbestemmelser.
Det er Konkurrencerådet, der træffer afgørelse i fusionssager, hvis de da ikke er af en sådan størrelse, at de skal anmeldes til EU-Kommissionen. Rådet har på et møde d. 11. april 2007 truffet afgørelse i denne sag og i den forbindelse godkendt etableringen af TV 2 Sport.
Jeg skal ikke her komme ind på detaljer i afgørelsen, men alene fremhæve, at godkendelsen - sådan som det også er fremhævet i Konkurrencestyrelsens pressemeddelelse - er baseret på, at TV 2 og MTG har givet tilsagn om bl.a. følgende:
o Bestyrelsen og direktionen for TV 2 Sport skal være uafhængig af moderselskabet bortset fra en opstartperiode på et år.
o Bestyrelsen og direktionen skal selv stå for indkøb af rettigheder, programlægning og salg af tv-kanaler og af reklame.
o Moderselskaberne må kun modtage ganske bestemte oplysninger fra TV 2 Sport, som er nødvendige for, at de kan varetage deres ejerinteresser.
o Moderselskaberne og TV 2 Sport må ikke gøre priser eller salg af TV 2 Sports kanaler eller tv-reklamer betinget af, at forbrugere, distributører eller annoncører aftager ydelser fra moderselskaberne.
Jeg er blevet bedt om at redegøre for de mediepolitiske konsekvenser af rådets afgørelse, som jeg oversendte til Folketingets Kulturudvalg d. 11. april som svar på spørgsmål 74.
Tv-markedet i Danmark består som udgangspunkt af et antal kommercielle del-markeder, hvorpå de enkelte aktører udfolder sig ud fra rent forretningsmæssige overvejelser - dog under iagttagelse af gældende lovgivning, herunder ikke mindst konkurrencelovgivningen, telelovgivningen og radio- og fjernynslovgivningen. Der gælder som bekendt særlige forhold for den virksomhed, der udøves som public service-virksomhed.
Nye tiltag pÃ¥ tv-markedet – som f.eks. etableringen af sportskanalen – kan i sagens natur have indvirkning pÃ¥ tv-markedet i Danmark og dermed have bÃ¥de konkurrencemæssige og mediepolitiske konsekvenser. Â
Konkurrencerådets afgørelse om TV 2 Sport er truffet på grundlag af en gennemgribende analyse af det danske tv-marked, herunder markedet for indkøb af rettigheder til visning af sport, udbud af tv-kanaler og salg af tv-reklamer.
Som det fremgår af afgørelsen, har Konkurrencerådet været betænkelig ved, om etableringen af TV 2 Sport ville kunne hæmme den effektive konkurrence på de nævnte del-markeder, ligesom man fandt behov for at sikre, at TV 2 og MTG ikke bruger det nye selskab til at udveksle konkurrencefølsomme oplysninger og aftale deres adfærd på markedet.
Â
Jeg har fuld tiltro til, at Konkurrencerådet – som er det kompetente organ i konkurrencespørgsmål – i kraft af de krævede tilsagn har taget de fornødne skridt til at fjerne eller minimere eventuelle negative konsekvenser for konkurrencen på tv-markedet.
[Seernes adgang til sportsudsendelser; forholdet mellem TV 2 og TV 2 Sport]
Under samrådet i februar var fokus i høj grad på, hvad etableringen af TV 2 Sport konkret kommer til at betyde for seernes adgang til sportsudsendelser.
Jeg skal henvise til, hvad jeg – som nævnt lige før – ved denne lejlighed oplyste herom og til den efterfølgende redegørelse fra TV 2 for, hvilke af de sportsbegivenheder, som TV 2 har rettighederne til i dag, som bliver på hovedkanalen efter lanceringen af TV 2 Sport.
Dog skal jeg supplerende bemærke, at TV 2 og MTG som betingelse for Konkurrencerådets godkendelse af samarbejdet [tilsagn nr. 6] har forpligtet sig til at tilbyde TV 2 Sport rettighederne til alle sportsbegivenheder, som de har rettigheder til, i det omfang som det er muligt i henhold til aftalerne med de oprindelige rettighedshavere.
Ifølge TV 2 medfører denne forpligtelse en enkelt ændring i forhold til det tidligere oplyste, idet finalen og semifinalen i Wimbledon, som var planlagt at skulle vises på hovedkanalen, nu skal tilbydes TV 2 Sport. Det er herefter op til TV 2 Sport at afgøre, om man vil tage imod dette tilbud. Hvis ikke, vil kampene fortsat blive vist på hovedkanalen.
Jeg tror, at alle ved, at jeg - både som kulturminister og som privatperson og tv-seer – nærer en dyb interesse for sport. Jeg må imidlertid i denne forbindelse gøre opmærksom på, at der ikke i public service-tilladelsen til TV 2 er specifikke krav om sport på hovedkanalen.
Der er således alene krav om, at TV 2 på hovedkanalen skal tilbyde et bredt udbud af programmer omfattende nyhedsformidling, oplysning, kunst og underholdning, ligesom man er forpligtet til at formidle dansk kunst og kultur. Efter min opfattelse falder sport indenfor både underholdning og kultur – hvilket jeg også har givet udtryk for i mit svar til Kulturudvalget på spørgsmål 90 – men der er altså tale om et meget generelt formuleret krav, der hverken nævner konkret omfang eller indhold af sportsdækningen.
[Seernes adgang til sportsudsendelser; tilsagn om levering til DTT-platformen]
For så vidt angår seernes adgang til sportsudsendelser på den nye DTT-platform, kan jeg oplyse, at TV 2 og MTG har truffet en principbeslutning om, at TV 2 Sport skal distribueres via DTT, forudsat at det sker på almindelige markedsmæssige vilkår.
Â
[Privatiseringen af TV 2]
For så vidt angår det kommende salg af TV 2, skal jeg ligeledes henvise til, hvad jeg allerede har oplyst i forbindelse med det tidligere samråd, herunder ikke mindst:
o At etableringen af TV 2 Sport vil øge værdien af TV 2
o At MTG ikke vil få yderligere indblik i TV 2-koncernen end andre interesserede købere vil kunne få i en salgsproces
o At de rettigheder, som MTG har indskudt i TV 2 Sport, vil forblive i dette selskab, uanset om MTG i forbindelse med en kommende privatisering af TV 2 måtte vælge at sælge sine aktier i TV 2 Sport.
Der er altsÃ¥ ikke tale om, at MTG som følge af samarbejdet om sportskanalen fÃ¥r en fortrinsstilling i forbindelse med et kommende salg af TV 2. I øvrigt vil samarbejdet blive mærkbart reduceret som følge af KonkurrencerÃ¥dets krav, herunder kravene om at bestyrelse og direktion for TV 2 Sport efter en overgangsperiode skal være uafhængige af moderselskaberne, og at moderselskaberne kun mÃ¥ modtage sÃ¥danne oplysninger fra TV 2 Sport, som er nødvendige for at de kan varetage deres ejerinteresser.       Â
[Mediepolitiske konsekvenser i øvrigt]
For så vidt angår mediepolitiske konsekvenser i øvrigt af godkendelsen af TV 2 Sport, kan jeg oplyse følgende:
o TV 2’s formål er i henhold til lov om TV 2/DANMARK A/S at drive medievirksomhed og anden hermed beslægtet eller relateret virksomhed. Endvidere skal selskabet drive public service-virksomhed, såfremt der er udstedt tilladelse hertil efter radio- og fjernsynslovens kapitel 6a. Selskabet skal drives på et forretningsmæssigt grundlag.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at TV 2 kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.
Det er således i overensstemmelse med loven om TV 2/DANMARK A/S, at TV 2 på et forretningsmæssigt grundlag etablerer TV 2 Sport i et joint venture med MTG.
Jeg skal i den forbindelse bemærke, at det er TV 2’s bestyrelse, der er overordnet ansvarlig for at drive selskabet med det formål – inden for den i loven angivne formålsbestemmelse – at optimere indtjening og værdi af selskabet. Det skal herunder sikres, at TV 2 er rustet til den skærpede konkurrence på tv-markedet, hvilket bl.a. kan ske ved at oprette nye selskaber og indgå strategiske alliancer. Dette er en driftsopgave, som staten som ejer ikke skal blande sig i.
[Sammenfatning]
Sammenfattende kan jeg konstatere, at Konkurrencerådet med betingelserne for sin godkendelse af samarbejdet mellem TV 2 og MTG om TV 2 Sport har søgt at sikre, at samarbejdet ikke får negative konsekvenser for konkurrencen på tv-markedet og deraf følgende negative mediepolitiske konsekvenser.
Etableringen af TV 2 Sport vil indebære, at der bliver vist mindre sport på TV 2’s hovedkanal. Der er imidlertid ikke i tilladelsen til TV 2 til at udøve public service virksomhed nogen præcise krav til sportsdækningen på kanalen, hvorfor dette efter min umiddelbare opfattelse ikke vil betyde, at TV 2 ikke vil kunne leve op til tilladelsesvilkårene.
Etableringen af TV 2 Sport er desuden i overensstemmelse med lov om TV 2/DANMARK A/S.
Kanalen ventes at bidrage positivt til TV 2’s økonomi og vil derfor øge værdien af TV 2 op mod et salg. MTG vil ikke i kraft af samarbejdet have nogen fortrinsstilling i forhold til et sÃ¥dant salg. Â