Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:           26. april 2007 Kontor:        Kommunaløkonomisk kt. J.nr.:            2007-2414-112
|
"Ministeren bedes redegør for hvordan den faktiske økonomi er i forbindelse med delingsaftalerne for kommunerne. Hvis det viser sig, at kommunerne får overført gæld frem for en forventet positiv kapital fra de tidligere amter, vil ministeren så gå ind med statslige midler til kompensation overfor de kommuner, der taber på delingsaftalerne."
Danmarks Statistik oplyser indtil videre, at amternes regnskaber for 2006 offentliggøres den 16. maj 2007. Før da kan der ikke skabes overblik over de økonomiske konsekvenser af delingsaftalerne.
Der gælder som generelt princip for de årlige aftaler om kommunernes økonomi, at kommunerne sikres fuld finansiering til de aftalte udgifter. Kommuner, der er bragt i en særligt vanskelig situation, kan herudover søge om midler fra puljen til vanskeligt stillede kommuner. Det generelle system er således indrettet på en måde, der ikke forudsætter særlige tiltag.