Dato:            21. marts 2007

Kontor:         Budgetkontoret

J.nr.:             2007-0203-40

Sagsbeh.:   JKP

Fil-navn:       statsforvaltning/ft/KOU 54 svar


Besvarelse af spørgsmål nr.  54 (Alm. del), som Kommunaludvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den d. 8. marts 2007

 

Spørgsmål 54:

"Hvor har ministeren og ministeriet fået den opfattelse fra, at Kommunaludvalgets kommende besøgsrunde hos kommunerne om kommunalreformens gennemførelse også omfatter et besøg hos en regional statsforvaltning"

 

Svar:

Jeg har erfaret, at medlem af Folketinget Karen Klint (S) har rettet henvendelse til Statsforvaltningen Syddanmark om et besøg hos Statsforvaltningen om statsforvaltningens problemer efter omlægningen fra statsamter til statsforvaltninger som følge af kommunalreformens ikrafttræden pr. 1. januar 2007.  Principielt finder jeg, at et sådant besøg bør omfatte en bredere kreds.

 

Jeg har derfor underrettet MF Karen Klint om, at jeg i stedet for et besøg hos Statsforvaltningen Syddanmark har foreslået Kommunaludvalgets formand, at et besøg hos en regional statsforvaltning søges inddraget i den besøgsrunde hos kommunerne, som Kommunaludvalget påtænker om kommunalreformens gennemførelse. Meddelelse om mit forslag er sendt til Kommunaludvalgets formand, MF Poul Nødgaard (DF) og MF Karen Klint d. 28. februar 2007. Det tilkommer naturligvis Kommunaludvalget at beslutte, om udvalgets kommende besøgsrunde også skal omfatte en regional statsforvaltning.