Besvarelse af spørgsmål nr. 32 (Alm. del), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 3. januar 2007

 

Spørgsmål 32:

"Ministeren bedes – eventuelt ved kontakt til KL – oplyse følgende om forberedelse af tryghedsskabende foranstaltninger i forbindelse med eventuelle personaletilpasninger som følge af kommunalreformen:

 

a)        Hvilke kommuner har indgÃ¥et aftale med centrale eller alle personalegrupper om tryghedsskabende foranstaltninger

b)        Hvilke kommuner forventer at kunne indgÃ¥ aftale med centrale eller alle personalegrupper om tryghedsskabende foranstaltninger inden udgangen af januar 2007

c)        Hvilke kommuner forbereder skridt frem mod aftaler om tryghedsskabende foranstaltninger

d)        Hvilke kommuner har ikke inden Ã¥rsskiftet taget initiativ til at aftale tryghedsskabende foranstaltninger."

 

Svar:

Jeg kan oplyse, at finansministeren den 30. juni 2005 sendte et brev til KL, AmtsrÃ¥dsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og HS om tryghedsskabende foranstaltninger pÃ¥ det kommunale og regionale omrÃ¥de. Finansministeren opfordrede i brevet de øvrige offentlige arbejdsgivere til at tage tilsvarende initiativer som pÃ¥ det statslige omrÃ¥de, jf. ogsÃ¥ min besvarelse af Kommunaludvalgets spørgsmÃ¥l nr. 19 af 22. september 2005.

 

Det er generelt mit indtryk, at processen omkring kommunalreformen og personalet har været præget af samarbejde og dialog. Både i amterne, kommunerne og i staten er der lagt stor vægt på løbende at informere de berørte medarbejdere om processen i forbindelse med medarbejderflytninger.

 

Det følger som bekendt af aftalen om en strukturreform fra juni 2004, at de ansatte som udgangspunkt har fulgt opgaven. Dvs. at de ansatte, der var beskæftiget med en opgave, der er overført til en ny myndighed, også er overført til pågældende myndighed. Der er i den forbindelse i videst muligt omfang taget højde for medarbejdernes ønsker til fremtidig arbejdsplads.

 

Hverken Indenrigs- og Sundhedsministeriet eller Personalestyrelsen er i besiddelse af systematiske oplysninger om, hvor mange og hvilke kommuner der enten har aftalt tryghedsskabende foranstaltninger med de ansatte, eller som har intentioner om dette.

 

Jeg skal endvidere henvise til, at KL ved brev af 19. januar 2007 på Indenrigs- og Sundhedsministeriets foranledning har fremsendt følgende bidrag til besvarelse af udvalgets spørgsmål:

 

”Forinden den konkrete besvarelse af de 4 underspørgsmål finder KL det rimeligt at redegøre for en række forhold, som er med til at sætte rammerne for tryghedsskabende foranstaltninger i de enkelte kommuner.

 

I august 2004 udsendte parterne på det kommunale/amtskommunale arbejdsmarked en fælleserklæring om information, dialog, medinddragelse og tryghed i relation til strukturreformen. Heri blev bl.a. betonet behovet for information og dialog i den kommende omstillingsproces og der blev peget på samarbejdsudvalget som et vigtigt forum for udveksling af informationer og for samarbejde.

 

Denne fælleserklæring blev af parterne fulgt op af en fælleserklæring om dialogfora fælles for kommuner og amter og en aftale om midlertidige, tværgående samarbejdsudvalg, som sikrede en tilpasning af samarbejdssystemerne til de forestående omstillings- og sammenlægningsprocesser.

 

Parterne udarbejdede endvidere et protokollat hvori man anbefalede kommuner og amter at imødekomme anmodninger om tjenestefrihed med løn fra tillidsrepræsentanter med henblik på deltagelse i møder om opgave- og strukturreformen. Formålet var at sikre velinformerede og velforberedte tillidsrepræsentanter.

 

Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 aftalte parterne en løngaranti for alle medarbejdere omfattet af kommunalreformen. Løngarantien sikrede, at ingen medarbejder gik ned i løn i forbindelse med ændrede opgaver og ændret ansættelsessted i forbindelse med reformen. Under helt særlige betingelser kan der dog ske en nedsættelse af lønnen over 3 år fra 1. april 2008.

 

Ved overenskomstforhandlingerne blev også indgået et protokollat som sikrede tillidsrepræsentanterne en særlig beskyttelse, hvis deres hverv ophørte i forbindelse med opgave- og strukturreformen.

 

Parterne vedtog endvidere en fælleserklæring hvoraf det fremgik, at hvis der måtte opstå et behov for personaletilpasninger i forbindelse med opgave- og strukturreformen, så anbefalede parterne at naturlig afgang i videst muligt omfang kom til at indgå i løsningen.

 

I maj 2005 tilkendegav regeringen, at ville tage initiativ til at der i SU-regi på det statslige område aftales retningslinier for tryghedsskabende foranstaltninger i forbindelse med eventuelle personaletilpasninger, og regeringen anbefalede kommuner og regioner at tage tilsvarende initiativer. På den baggrund opfordrede Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) alle kommuner til at indlede drøftelser med de ansatte om tryghedsaftaler. KL tilkendegav over for kommunerne og KTO, at det ville være uhensigtsmæssigt via kommunale tryghedsgarantier at lægge pres på sammenlægningsudvalgene som havde den reelle kompetence på området, men som endnu ikke var valgt, samt at vurderingen af om der er behov for særlige tryghedsskabende foranstaltninger bedst foretages på baggrund af sammenlægningsudvalgets dispositioner, herunder de økonomiske muligheder i forbindelse med budgetlægningen. KL fulgte op med at anbefale, at det blev et af de første spørgsmål der skulle drøftes, når sammenlægningsudvalgene trådte sammen, og i KL’s beslutningskalender for sammenlægningsudvalgene indgik drøftelsen af tryghedsskabende foranstaltninger som punkt 21.

 

KL’s bidrag til besvarelsen af de 4 underspørgsmål

KL har ikke fulgt op på i hvilket omfang kommunerne har indgået tryghedsskabende foranstaltninger. KL er bekendt med, at KTO fulgte op på henvendelse til kommunerne i 2005, og i slutningen af 2005 gjorde KTO op, at 90 % af kommunerne havde svaret. 45 % havde svaret, at de havde indgået aftale om tryghedsskabende foranstaltninger, og yderligere 23 % havde tilkendegivet, at de ville tage drøftelsen op i slutningen af 2005. Disse oplysninger kan fortsat findes på KTO’s hjemmeside, hvor der også findes oplysninger om de enkelte kommuners svar og indholdet i de indgåede aftaler.

 

Så vidt det er KL bekendt, er disse oplysninger ikke opdateret med resultaterne af de drøftelser, der har været i sammenlægningsudvalgene i begyndelsen af 2006.

 

Der spørges endvidere til oplysninger om kommunernes arbejde med tryghedsskabende foranstaltninger her i begyndelsen af 2007. I den forbindelse er det KL’s indtryk, at diskussionen om tryghedsskabende foranstaltninger slet ikke er aktuel her i januar 2007. KL er i hvert fald ikke bekendt med, at der er kommuner, der arbejder med dette. Det hænger efter KL’s opfattelse sammen med, at drøftelserne og aftalerne om tryghedsskabende foranstaltninger havde deres berettigelse for 1–1½ år siden, hvor den faktiske viden om konsekvenserne af opgave- og strukturreformen var begrænset, og hvor utrygheden derfor var størst. I dag kan stort set alle konstatere, at de fortsat har kommunal ansættelse, og derfor er dette tema ikke specielt aktuelt.”