Erik Nielsen, Nini Lodahl Gjessing og Torben Duelund Jensen, som er medlemmer af Sammenlægningsudvalget for Vesthimmerlands Kommune, har den 8. oktober 2006 skrevet til indenrigs- og sundhedsministeren og til Folketingets Kommunaludvalg for at gøre opmærksom på den vanskelige situation i Vesthimmerlands Kommune.
De tre medlemmer af sammenlægningsudvalget fremhæver, at kommunen har et lavt udskrivningsgrundlag og et lav serviceniveau. Efter de tre medlemmers opfattelse mangler kommunen ca. 80 mio. kr. i forbindelse med budgetlægningen for 2007, og kommunalreformen har efter deres opfattelse påført kommunen ekstra udgifter på ca. 71 mio. kr. De tre medlemmer anmoder om, kommunen kan få udgifterne i forbindelse med kommunalreformen dækket helt eller delvist.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal gøre opmærksom pÃ¥, at ministeriet har modtaget et brev af 9. oktober 2006 fra Vesthimmerlands Kommune, hvor kommunen søger om yderligere tilskud fra puljen til vanskeligt stillede kommuner. Kommunen fremhæver ligeledes det lave skattegrundlag og lave serviceniveau. Med hensyn til udgifterne i forbindelse med kommunalreformen fremgÃ¥r det af kommunens brev, at kommunen forventer engangsudgifter pÃ¥ ca. 40 mio. kr. i forbindelse med sammenlægningen af de fire kommuner. En del af disse udgifter kan lÃ¥nefinansieres. Herudover anfører kommunen: â€Vi kan ikke direkte pÃ¥vise, at vi er blevet voldsomt underkompenseret via kommunalreformen, men vi har et lavt serviceniveau…†Â
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bemærke, at ministeriet den 2. oktober 2006 fordelte hovedparten af puljen til særlig vanskeligt stillede kommuner. Der blev i den forbindelse foretaget en samlet vurdering af de indkomne ansøgninger. Ministeriet var helt opmærksom på Vesthimmerlands Kommunes vanskelige situation, herunder kommunens lave skattegrundlag, høje skatteprocent og lave serviceniveau. Kommunen blev på den baggrund tildelt et tilskud på 19 mio. kr. Vesthimmerlands Kommune er således en af de kommuner, der har modtaget mest fra denne pulje. Ministeriet finder ikke grundlag for på nuværende tidspunkt at kunne tildele kommunen yderligere tilskud.
Med venlig hilsen