"HvornÃ¥r forventes der at blive truffet afgørelse i sagen om ansøgning af 9. oktober 2006 om godkendelse af partinavnene â€Liberalisterne – Frihed og Velstandâ€, â€Liberalisterne – Friheds- og Velstandspartiet†og â€Liberalisterne, Det Frihedsorienterede Partiâ€?
Er der i den forbindelse taget initiativ til en overflytning af ressortansvaret for behandlingen af ansøgningen?â€
Ved kongelig resolution af 25. oktober 2006 er det efter statsministerens indstilling besluttet, at ressortansvaret for behandlingen af sagen om godkendelse af partinavnene â€Liberalisterne – Frihed og Velstandâ€, â€Liberalisterne – Friheds- og Velstandspartiet†og â€Liberalisterne, Det Frihedsorienterede Parti†overføres fra indenrigs- og sundhedsministeren til justitsministeren med henblik pÃ¥ at undgÃ¥, at der rejses tvivl om indenrigs- og sundhedsministerens habilitet i sagen.
Sagen vil fortsat blive behandlet af Indenrigs- og Sundhedsministeriets medarbejdere, men det vil ske under justitsministerens ansvar.
Ved brev af 26. oktober 2006 har Indenrigs- og Sundhedsministeriet underrettet ansøgeren om den skete ressortoverførsel m.v. Ansøgeren er ligeledes blevet underrettet om, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved brev af 26. oktober 2006 har anmodet Venstre, Danmarks Liberale Parti om en udtalelse i sagen inden den 16. november 2006, idet de omhandlede navne giver anledning til at overveje forvekslingsrisiko i forhold til dette parti, jf. folketingsvalglovens § 13, stk. 1, nr. 7, jf. nr. 1. Endelig er ansøgeren blev underrettet om, at ministeriet vil vende tilbage til sagen, når udtalelsen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti foreligger.
Da ressortansvaret for behandlingen af sagen er overført til justitsministeren, har jeg ikke mulighed for at udtale mig om, hvor lang tid der vil medgå til færdiggørelse af behandlingen af sagen, efter at udtalelsen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti foreligger.
Helt generelt kan jeg dog oplyse, at det i sager om godkendelse af partinavne, der giver anledning til at overveje forvekslingsrisiko i forhold til et andet parti, og hvor der derfor skal foretages høring af det pågældende parti, kan komme på tale, at den fra partiet modtagne udtalelse skal forelægges for ansøgeren til udtalelse, og at en eventuel udtalelse fra ansøgeren derefter skal forelægges for det pågældende parti, inden det fornødne grundlag for at træffe afgørelse foreligger. Herefter skal der være den fornødne tid til overvejelse af de principielle spørgsmål, som sagen eventuelt måtte give anledning til.
Endelig kan jeg generelt oplyse, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremover vil være meget opmærksomt på at sikre, at sagsbehandlingstiden i alle sager om godkendelse af partinavne bliver rimelig.