Besvarelse af spørgsmål nr. 1 (Alm. del), som Kommunaludvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 4. oktober 2006

 

Spørgsmål 1:

"Det ønskes oplyst, på hvilken måde, man umiddelbart kan se af lovforslag L 194 (Folketingssamlingen 2005/06), at kommunerne kan forvente, at den nettobelastning/-aflastning, der er opregnet i lovforslagets bilag 1, slet ikke svarer til den udmelding til kommunerne om deres økonomi, der sker mindre end en måned efter lovforslagets vedtagelse."

 

Svar:

Lovforslag L 194 blev fremsat den 29. marts 2006 og var en udmøntning af aftalen af 27. februar 2006 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Aftalen og den efterfølgende udmøntning i lovforslag byggede på Finansieringsudvalgets rapport fra december 2005. Det fremgik af såvel aftalen som lovforslagets bemærkninger.

 

Det fremgik endvidere tydeligt af Indenrigs- og Sundhedsministeriets besvarelser af en række spørgsmål om udligningsreformen, at de beregninger, der lå til grund for aftalen og lovforslaget, var foretaget i 2005-niveau.    

 

Nedenfor er vist nogle citater fra indenrigs- og sundhedsministerens besvarelser til Kommunaludvalget om finansieringsreformen, hvoraf det fremgår, at beregningerne er i 2005-niveau. Efterfølgende er vist nogle citater fra bemærkningerne til lovforslag L 194, hvoraf det fremgår, at de viste beregninger er baseret på datamaterialet fra Finansieringsudvalgets rapport fra december 2005.

 

1. Citater fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets besvarelser til Folketinget om finansieringsreformen:

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 5 (L 194) af 10. maj 2006:

”Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal hertil bemærke, at talgrundlaget for reformen hviler på det arbejde, som Finansieringsudvalget har udført, og som der er redegjort nærmere for i udvalgets rapport fra december 2005. Kommunernes merudgifter i forbindelse med overtagelsen af nye opgaver fra amterne er vurderet ud fra de merudgifter på landsplan, som blev forhandlet på plads mellem regeringen og de kommunale parter i efteråret 2005. Finansieringsudvalget har herefter beregningsmæssigt vurderet fordelingen af merudgifterne på de enkelte kommuner efter relevante fordelingsnøgler for hvert enkelt udgiftsområde. Når opgaverne fra og med 2007 er overgået til kommunerne, vil de konkrete udgifter på hvert enkelt område i vidt omfang blive styret af den enkelte kommunes beslutninger. Indenrigs- og sundhedsministeren kan naturligvis ikke stille garantier over for den enkelte kommune om udgiftsniveauet på den enkelte kommunes opgaver. Det ville i givet fald give anledning til en usædvanlig detaljeret statslig styring af den enkelte kommunes udgifter.”

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 38 (alm. del) af 22. marts 2006:

”Til brug for Finansieringsudvalgets rapport om et nyt tilskuds- og udligningssystem blev der udarbejdet et datamateriale i 2005-niveau. Dette datamateriale har også ligget til grund for de beregninger, som aftalen om en finansieringsreform for kommunerne er baseret på. Det er således også dette datamateriale i 2005-niveau, som er lagt til grund for besvarelsen af dette spørgsmål.”

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 39 (alm. del) af 22. marts 2006:

”I vedlagte tabel er vist de tilskud og bidrag, der er beregnet i forbindelse med aftalen om et nyt kommunalt finansieringssystem af 27. februar 2006. Beregningerne er foretaget i 2005-niveau.”

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 62 (alm. del) af 21. april 2006:

”Disse særordninger er opgjort i 2005-niveau, idet de samlede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af finansieringsreformen bygger på beregninger baseret på de kommunale udgifter og indtægter i 2005, jf. nærmere herom i rapporten fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg, december 2005.”

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 67 (alm. del) af 26. april 2006:

”De økonomiske konsekvenser for enkeltkommuner af reformen af det kommunale finansieringssystem er vist i bilag D til aftalen af 27. februar 2006 og bilaget til lovforslag nr. L 194. Beregningerne af konsekvenserne er foretaget i 2005-niveau.”

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 69 (alm. del) af 22. marts 2006:

”Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg har i forbindelse med sit arbejde i 2005 med et nyt kommunalt tilskuds- og udligningssystem opstillet et datamateriale med henblik på at kunne vurdere de byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerne heraf. Dette datamateriale har blandt andet bygget på resultatet af DUT-forhandlingerne fra efteråret 2005 vedrørende de økonomiske konsekvenser for kommunerne af overtagelsen af en række amtskommunale opgaver.

 

Alle data i den forbindelse foreligger i 2005-niveau. Finansieringsudvalgets rapport fra december 2005 er derfor udarbejdet i 2005-niveau, og det samme gælder for de beregninger, der har ligget til grund for aftalen om en finansieringsreform.”

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 12 fra Finansudvalget (alm. del - § 16) af 21. april 2006:

”De beregninger, der har ligget til grund for aftalen om en kommunal finansieringsreform, er foretaget i 2005-niveau.”

 

 

2. Bemærkninger til lovforslaget (L 194)

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det flere steder, at beregningerne er baseret på Finansieringsudvalgets rapport. Det fremgik klart af Finansieringsudvalgets rapport, at beregningerne var foretaget i 2005-niveau.

 

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål

”Som et første nødvendigt led heri blev der i september 2005 opnået enighed mellem regeringen og de kommunale organisationer om kompensationsbeløbene for de driftsopgaver, der flyttes i forbindelse med kommunalreformen.

 

På basis heraf har Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg foretaget beregninger af konsekvenserne på kommuneniveau af opgaveflytninger mv. og opstillet forskellige modeller for et nyt udligningssystem, der tager hensyn til ændringerne.

 

I dette arbejde er inddraget overvejelser fra betænkning nr. 1437 om et nyt udligningssystem, som Finansieringsudvalget fremlagde i januar 2004. I betænkningen er den fordelingsmæssige opgave med hensyn til at sikre ligelige økonomiske vilkår prioriteret, ligesom der er lagt vægt på, at systemet understøtter en hensigtsmæssig kommunal adfærd samt en effektiv opgavevaretagelse. Endvidere er der taget hensyn til ønsket om en forenkling af det kommunale finansieringssystem.

 

Aftaleforhandlingerne har været ført på dette grundlag. Som det har været tilfældet med de andre lovforslag om kommunalreformen, vil øvrige partier i Folketinget på basis af fremsatte lovforslag om reformen blive inviteret til forhandlinger om udformningen af den fremtidige kommunale finansieringsordning.”

 

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

”Regeringen og de kommunale parter har – sideløbende med behandlingen af lovforslagene om udmøntning af kommunalreformen - drøftet de økonomiske konsekvenser for kommunerne set under ét af den ændrede opgavefordeling. Dette spørgsmål blev endeligt afklaret i september 2005. Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg har i sin rapport fra december 2005 foretaget en beregningsmæssig fordeling af disse udgifter på de enkelte kommuner med henblik på at vurdere de byrdefordelingsmæssige forskydninger for kommunerne af opgaveændringerne. Finansieringsudvalget har ligeledes vurderet de byrdefordelingsmæssige forskydninger som følge af kommunerne overtagelse af de amtskommunale ejendomsskatter og en del af den amtskommunale indkomstskat. Finansieringsudvalget har endvidere vurderet de byrdefordelingsmæssige virkninger af afskaffelsen af en række særlige tilskuds- og udligningsordninger som led i kommunalreformen. Disse virkninger danner tilsammen et billede af de forventede byrdefordelingsmæssige forskydninger for kommunerne som følge af kommunalreformen.”

 

Bemærkninger til § 38, stk. 8:

”Det fremgår af aftalen om en finansieringsreform, at tilskuddet til særlig vanskeligt stillede kommuner for tilskudsåret 2007 forhøjes med 150 mio. kr., således at flere kommuner kan komme i betragtning i dette år. Forhøjelsen sker under hensyntagen til, at der i 2007, som i 2006, vil gælde et skatteloft for den enkelte kommune. Det begrundes i aftalen endvidere med, at beregningerne vedrørende en finansieringsreform hviler på en række alt andet lige forudsætninger om opgaveflytninger og skatteniveauer mv., ligesom forudsætningerne er indbyrdes afhængige.”