Folketingets Kirkeudvalg

 

Kirkeudvalget har ved brev af 30. maj 2007 (KIU alm. del – spørgsmål 59) bedt om min besvarelse af følgende spørgsmål:

 

”Ministeren bedes kommentere vedlagte pressemeddelelse fra Sognets Liste ved Sct. Pauls Kirke, Århus og herunder oplyse, hvor ofte ministeren er blevet gjort bekendt med at sognebåndsløsere kollektivt har kunnet påvirke en demokratisk proces i et sogn, herunder om ministeren vil overveje at komme med ændringsforslag til, at det at løse sognebånd til anden præst også medfører, at man medtager sin stemmeret til et andet sogn.”

 

Svar:

Det er biskoppens kompetence at behandle sager af denne karakter, og da det tydeligt fremgår, at biskoppen allerede er involveret i sagen, finder jeg ikke det vil være rigtigt, hvis jeg på nuværende tidspunkt kommenterer den konkrete sag.

Jeg kan oplyse, at det sjældent forekommer, at jeg bliver gjort bekendt med sager af denne karakter. Jeg er dog opmærksom på, at der helt konkret kan opstå situationer, hvor sognebåndsinstituttet kan anvendes på en uhensigtsmæssig måde.

Muligheden for, at en sognebåndsløser kan stemme og være valgbar til menighedsrådet i det sogn, hvor sognebåndsløserpræsten er ansat, blev indført med menighedsrådsloven i 1912. Disse parlamentariske rettigheder har været diskuteret adskillige gange siden. Bl.a. i 2000 på grundlag af en betænkning hvor Forenklingsudvalget skitserede forskellige mulige ændringer. Udvalget bestod af repræsentanter for bl.a. ministeriet, biskopperne, Provsteforeningen, Præsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd. De delegerede ved årsmødet i Landsforeningen af Menighedsråd afviste imidlertid med meget stort flertal ændringer af den hidtidige ordning. Derfor kom forslagene dengang ikke videre.

Jeg er imidlertid ikke afvisende overfor på et tidspunkt at høre parterne, om de vil indgå i et arbejde omkring en eventuel ændring af sognebåndsinstituttet.

 

Bertel Haarder

 

/

 

Lise Marianne Hjort