Kirkeministeriet Telefon 3392 3390 Dokument nr. 312844 Dato: 21. december 2006
|
Folketingets Kirkeudvalg
«Email» |
|
Med brev af 16. november 2006 (Alm. del – spørgsmål 5) har udvalget bedt om min besvarelse af følgende spørgsmål:
â€Kan ministeren bekræfte, at der er sket et fald i antallet af ansøgninger til præstestillinger i landsognene, herunder give en vurdering af, hvad der er baggrunden for faldet.â€
Svar:
I forlængelse af mit foreløbige svar af 8. december 2006 kan jeg oplyse, at jeg nu har modtaget svar fra samtlige biskopper om antallet af stillinger, der har været opslået i 2004, 2005 og 2006, hvor mange ansøgere der har været til stillingerne og fra nogle biskopper vurdering af udviklingen.
Jeg vedlægger svarene fra de 10 biskopper.
Svarene viser følgende:
|
Gennemsnitlige antal ansøgere til landembeder |
Gennemsnitlige antal ansøgere til byembeder |
||||
|
2004 |
2005 |
2006 |
2004 |
2005 |
2006 |
København |
Ingen landembeder |
45 |
28 |
25 |
||
Helsingør |
32 |
23 |
25 |
41 |
24 |
26 |
Roskilde |
34 |
28 |
25 |
29 |
20 |
22 |
Lolland-Falster |
Ingen |
11 |
13 |
Ingen |
19 |
14 |
Fyen |
29 |
17 |
19 |
34 |
9 |
13 |
Aalborg |
18 |
10 |
9 |
20 |
17 |
10 |
Viborg[1] |
17 |
13 |
12 |
19 |
20 |
11 |
Ã…rhus |
15 |
19 |
22 |
17 |
31 |
34 |
Ribe |
15 |
19 |
15 |
14 |
11 |
13 |
Haderslev |
18 |
13 |
18 |
12 |
23 |
16 |
Der har ikke været opslået landembeder i Københavns Stift.
Som det fremgår af svarene har biskopperne over Helsingør, Aalborg, Viborg og Ribe stifter ikke kommenteret udviklingen i antallet af ansøgere til landembeder.
Biskoppen over Roskilde Stift oplyser, at tallene for de tre år ikke synes at udvise noget markant fald i antallet af ansøgere til stillinger i landsogne. Generelt er det biskoppens opfattelse, at ansøgertallet er ganske svagt vigende, men slet ikke i alarmerende grad. Der hvor antallet af ansøgere udviser en markant afvigelse med kun ganske få ansøgere (Roskilde Søndre og Tømmerup pastorater) er der helt konkrete årsager, nemlig at der i sognet i forvejen har været en i længere tid konstitueret vikar, der også har været ansøger til embedet.
Biskoppen over Lolland-Falsters Stift oplyser, at der ikke ses nogen markant faldende tendens i ansøgere til landembeder, bortset fra et embede som Sandby-Branderslev, hvor pastoratet er uden skole og hvor infrastrukturen er mangelfuld.
Biskoppen over Fyens Stift har for årene 2004 og 2006 markeret nogle embeder med A, B og C, som mht. folketal og antal kirker er sammenlignelige embeder. Sammenligningen viser, at der faktisk er tale om et fald i antallet af ansøgere.
Biskoppen over Århus Stift understreger, at opgørelsen viser, at antallet af ansøgere til embeder i landsogne i Århus Stift ikke er faldende.
Biskoppen over Haderslev Stift anfører, at man ikke kan læse noget som helst ud af de opgjorte tal, da embedernes geografiske placering, evt. porteføljer til stillingerne, bistandsforpligtelser, boligbidraget m.m. spiller en betydelig rolle for ansøgertallet, ligesom sondringen mellem by- og landpastorater i et vist omfang er arbitrær: er en forstad et landpastorat, hvis en vis del af befolkningen stadig bor udenfor den bymæssige bebyggelse? er det afstanden til købstaden, der er afgørende? eller antallet af personer beskæftiget i landbruget? antallet af præster ansat i pastoratet?
Biskoppen over Haderslev Stift oplyser videre, at han i de sidste år har fornemmelsen af et fald i antallet af ansøgere til stiftets udkantsområder, hvilket vil sige embeder syd for Haderslev. En årsag kunne være, at pendler-afstanden opleves som for lang for ægtefæller, ansat i trekantsområdet, Århus eller for den sags skyld i København.
Bertel Haarder
/Steffen Brunés
[1] Hvor der er tale om et pastorat, der indeholder både by- og landsogne, er opslag af stillingen talt med under byembederne.