Folketingets Kirkeudvalg Christiansborg 1240 København K

Kirkeudvalget har ved brev af 16. april 2007 (KIU alm. del – spørgsmål 32) bedt om min besvarelse af spørgsmål:

”Grundloven beskytter ytringsfriheden, religionsfriheden og meningsfriheden - ministeren bedes oplyse, hvorvidt en religiøs begrundet forskelsbehandling, der omsættes til konkret handling, hører under disse frihedsrettigheder?”

 

Svar:

Grundlovens § 67 giver borgerne ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

Bestemmelsen beskytter udtrykkeligt den kollektive religiøse praksis, men antages tillige at omfatte den individuelle praksis, jf. den kommenterede grundlov (Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave 2006).

Med andre ord beskytter § 67 umiddelbart religionens manifeste praksis.

Det antages desuden, at beskyttelsen i § 67 også omfatter praktiske foranstaltninger med direkte tilknytning til de rituelle og kultiske handlinger. Som eksempel herpå anfører den kommenterede grundlov bl.a. udpegning af præster og andre religiøse embedsindehavere, da der er tale om et nødvendigt grundlag for den kollektive eller individuelle gudsdyrkelse.

I forhold til grundlovens bestemmelser om hhv. ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed tilføjer § 67 en egentlig materiel beskyttelse af de foranstaltninger og handlinger, der indgår i eller knytter sig til gudsdyrkelsen. Lovgiver (og dermed forvaltning og domstole) kan således ikke gribe ind i de aktiviteter, der er omfattet af beskyttelsen, hverken med reguleringer eller forbud og påbud.

Bekendtgørelse nr. 350 af 10. juli 1978 om fravigelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. for så vidt angår præstestillinger, er begrundet i grundlovens bestemmelse om trosfrihed i § 67.

 

 

Bertel Haarder

                                                                  /Rasmus P. Larsen