Folketingets Kirkeudvalg

 

«Email»

 

Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
Postboks 2123
1015 København K
www.km.dk

Telefon  3392 3390
Telefax  3392 3913
e-post    [email protected]

Dokument nr. 314594

Dato: 12. januar 2007

 

Kirkeudvalget har ved brev af 4. januar 2007 (KIU alm. del - spm. 19) bedt om min besvarelse af følgende spørgsmål:

”I Vejle har personalet erfaringer med tilrettelæggelse af højtideligheder og kremering i samarbejde med andre trossamfund end kristne trossamfund. Et samarbejde hvor der kan gives mulighed for, at selve højtideligheden kan afsluttes inde ved ovnen, uden at kisten skal forlade selve bygningskomplekset. Ministeren bedes oplyse, i hvilket omfang andre krematorier kan tilbyde samme service.”

Svar:
En kiste bliver normalt ikke ført til et krematorium før begravelseshandlingen, hvad enten den er kirkelig eller borgerlig, er afsluttet.

Forløbet af en højtidelighed i forbindelse med en kremering fastlægges lokalt efter aftale mellem de involverede parter. Ministeriet har derfor ikke viden om, hvilke aftaler der træffes lokalt. Der er ikke i lovgivningen noget til hinder for, at sådanne aftaler indgås.   

 

 

Bertel Haarder

                                                                 /

Jørgen Kroer
 fuldmægtig   Â