Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 17. NOV 2006 |
(FOU alm.del – spørgsmål 3)
|
|
|
â€Den i artiklen omtalte premierløjtnant udtaler, at â€jeg ikke er alene med mine holdningerâ€, hvilket kunne tyde pÃ¥, at officerer er utilfredse med forholdene forud for en udsendelse til missionsomrÃ¥derne. Hvis utilfredsheden ifølge er almindelig blandt forsvarets officerer, hvorfor er der ikke gjort noget ved de omtalte problemer pÃ¥ et tidligere tidspunkt? FÃ¥r officerer â€mundkurv†pÃ¥? Har forsvarsministeren kendskab til denne kritik, og i bekræftende fald hvilke tiltag har forsvarsministeren og/eller forsvarets øverste ledelse iværksat/overvejet at iværksætte med henblik pÃ¥ at tage hÃ¥nd om de nævnte problemer?â€
Mit generelle indtryk er, at den anførte utilfredshed ikke er almindelig blandt forsvarets officerer.
Både jeg og forsvaret er opmærksomme på, at forholdene altid kan ændres og gøres endnu bedre. I den løbende interne dialog, der bl.a. sker via mundtlige og skriftlige rapporteringer, analyser, erfaringsdeling og anden sagsbehandling m.v. søger forsvaret at fremme åbenhed og innovation. Denne proces er en naturlig del af forsvarets hverdag, hvor det er alle medarbejderes ansvar at søge problemer identificeret og analyseret - og løsninger fundet så tidligt og på så lavt niveau, som det overhovedet er muligt. Dette ansvar fordrer en høj grad af dialog – internt såvel som eksternt – på alle niveauer i forsvaret.
Artiklen i Danske Officerer er i øvrigt et eksempel på, at forsvarets ansatte ytrer sig frit.
I den konkrete sag er de problemer, som premierløjtnanten anfører, kommenteret i redegørelsen, der er omdelt på FOU – alm. del bilag 15. Heri anføres også de tiltag, der er iværksat, således at også premierløjtnantens enhed vil være fuldt forsvarligt uddannet og udrustet, når den udsendes i mission forventeligt fra februar næste år.