Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri

København, den

Sag: 1874/251721

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 14. november 2006 (FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

 

 

Spørgsmål 94:

 

”WWF’s rapport om torskefiskeriet i Østersøen, jf. FLF alm. del – bilag 88, dokumenterer, at torskekvoterne i Østersøen sættes højere end det niveau, der anbefales af internationale eksperter. Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren ikke vælger at følge de nationale og internationale eksperters rådgivning?”

 

Svar:

 

TAC/kvoteforordningen for 2007 følger principperne i Kommissionens forslag til forvaltningsplan. Det betyder, at der sker en gradvis reduktion af fiskeriindsatsen på 10 pct. i både den vestlige og østlige Østersø. Kommissionen har samtidig fremlagt en flerårlig plan for torsk i Østersøen. Denne plan vil følge princippet om at begrænse fiskeriindsatsen gradvist  hvert år ved at reducere antallet af dage, der må fiskes, så længe fiskeridødeligheden er over det niveau, der svarer til en bæredygtig udnyttelse af torskebestandene.

 

Rådet vedtog i oktober en reduktion i TAC’en for torsk på hhv. 6 pct. i den vestlige Østersø og 10 pct. i den østlige Østersø. Det er dog under forudsætning af, at Rådet får vedtaget den flerårlige plan for torsk i Østersøen senest den 30. juni 2007. I modsat fald vil Kommissionens forslag om en reduktion af TAC’erne på 15 pct. i både den vestlige og østlige Østersø træde i kraft.

 

Kommissionens model har som mål at reducere fiskeridødeligheden med 10 pct. Holder man sig stringent til den målsætning kunne man  have øget TAC’en i den østlige del af Østersøen med mere end 15 pct. En stigning i TAC’en ville imidlertid have været et forkert signal.

 

 

 

Med vedtagelsen af TAC/kvoteforordningen for 2007 vil vi fortsætte arbejdet med at genopbygge torskebestandene i Østersøen.

 

 

 

Hans Chr. Schmidt

                                                                                              

 

 

/Bjørn Denninger