Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 13. november 2006 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 90:
Vil ministeren oplyse, om pjecen om fugleinfluenza til hobbyavlere, som forventes at udkomme i oktober 2006, udkommer inden interneringen af fjerkræet er ovre for i år, og vil ministeren oplyse, hvordan hobbyavlerne vil blive gjort bekendt med pjecen?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
â€Fødevarestyrelsen kan oplyse, at udsendelsen af pjecen om fugleinfluenza er blevet forsinket, fordi styrelsen har afventet afklaring af forslag til ændring af de kommissionsbeslutninger, som er grundlaget for den danske lovgivning om fugleinfluenza.
Styrelsen har imidlertid nu indgået aftale om trykning af pjecen i et oplag på 125.000 stk. Pjecen forventes leveret fra trykkeriet i løbet af december 2006.
Herefter vil styrelsen via en pressemeddelelse orientere brancheorganisationer og pressen om udsendelse af pjecen.
Pjecen vil bl.a. blive distribueret til hobbyavlere via bibliotekerne. Endvidere vil pjecen blive udsendt til fødevareregionerne og til en række fjerkræorganisationer.
Endelig vil pjecen kunne rekvireres ved henvendelse til Fødevarestyrelsen.â€
Lars Barfoed
                                                                                                                                           /Birgit Gottlieb