Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Â	13. november 2006 Sagsnr.: 3773

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 2. november 2006 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 73:

 

Spørgsmål 73:

”Vil ministeren kommentere artiklen "Ansatte i Fødevarestyrelsen forsøgte at stoppe transporterne" fra dr.dk.region syd af den 2. november 2006, og i den forbindelse oplyse hvem i Fødevarestyrelse, der gav ordre til, at transporttilladelserne til Tarpholz skulle udstedes?”

 

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”Umiddelbart efter ikrafttræden pr. 15. august 2006 af de ændrede regler[1], som bl.a. indebærer et skærpet arealkrav ved forsendelser af svin på mere end otte timer, kunne regionerne konstatere, at der var sket en ændring af transportmønsteret, idet samlestedet Tarpholz i en lang række tilfælde blev angivet som bestemmelsessted.

 

Det markant ændrede transportmønster bevirkede, at regionerne fik mistanke om, at angivelsen af Tarpholz som bestemmelsessted, var en måde hvorpå transportørerne og eksportørerne af svin til Tyskland søgte at undgå at overholde de nye skærpede arealkrav. Fødevareregionerne underrettede Fødevarestyrelsen om deres iagttagelser.

 

De lokale tyske veterinærmyndigheder har tilsyneladende accepteret den anvendte fremgangsmåde, som efter Fødevarestyrelsens opfattelse er i strid med EU’s transportdirektiv. Denne sags løsning forudsætter derfor, at der etableres et samarbejde med de tyske veterinærmyndigheder.

 

Veterinærdirektør Preben Willeberg har ved brev af 24. september 2006 etableret kontakt til sin tyske kollega. Herefter har Preben Willeberg rykket de tyske veterinærmyndigheder adskillige gange og senest igen den 2. november skrevet til den tyske veterinærdirektør for at opnå en endelig afklaring af sagen.

 

Problemerne har medført  en række drøftelser imellem Fødevarestyrelsen og regionerne om, hvorvidt de tilsynsførende dyrlæger på denne baggrund generelt kunne afstå fra at attestere sundhedscertifikater, hvor Tarpholz er angivet som bestemmelsessted.

 

Styrelsens synspunkter kan sammenfattes i følgende tre punkter:

 

1)      Den endelige løsning skal komme via dialog med de tyske myndigheder.

2)      Juridisk vil det være uhensigtsmæssigt systematisk at nægte at udstede certifikat, hvis der kan rejses tvivl om, hvorvidt alle rekvisitioner af certifikater til Tarpholz kan anses for at være baseret pÃ¥ urigtige oplysninger.

3)      De kontrollerende dyrlæger har mulighed for fra sag til sag at stille uddybende spørgsmÃ¥l til rekvirenten, og sÃ¥fremt dette ikke giver sikkerhed for at oplysningerne er sande kan underskrivelse nægtes. Regionerne har med held anvendt denne procedure i nogle situationer.

 

Den 5. oktober 2006 blev problemstillingen drøftet på kontrol- og beredskabschefmødet, hvor det blev præciseret, at der på daværende  tidspunkt ikke var grundlag for en generel beslutning om, at regionerne kunne afstå fra at attestere sundhedscertifikater. Såfremt en tilsynsførende dyrlæge betvivler rigtigheden af de afgivne oplysninger, har den tilsynsførende dyrlæge mulighed for at foretage nærmere undersøgelser af grundlaget for certificeringen, hvilket følger af certifikatbekendtgørelsen[2] § 2, stk. 1, hvoraf det fremgår, at certifikatudstederen ved udstedelse af certifikat skal basere dette på en omhyggelig undersøgelse af grundlaget for certificeringen. Såfremt der på baggrund af konkrete undersøgelser er bestyrket mistanke om eller vished for, at Tarpholz ikke er forsendelsens endelige bestemmelsessted, kan den tilsynsførende træffe afgørelse om at afstå fra attestering.

 

Ved det efterfølgende koncernledelsesmøde den 9. oktober 2006, hvor regionscheferne deltog, blev problemstillingen atter drøftet. Ved dette møde blev det igen præciseret, at der på daværende  tidspunkt ikke var grundlag for en generel beslutning, men at de tilsynsførende dyrlæger efter en konkret vurdering i hvert eneste tilfælde kunne træffe konkrete afgørelse om at afstå fra attestering.

 

Regionchefen for Region Syd videregav denne information pr. telefon til en medarbejder, som udsendte denne besked til kontrolafdelingerne via e-mail umiddelbart herefter.

 

Fødevarestyrelsen udsendte den 13. oktober 2006 et notat til samtlige regioner og kontrolafdelinger. Notatet præciserede, at der på det foreliggende grundlag ikke var mulighed for at træffe beslutning om, at dyrlægerne generelt kunne nægte at udstede sundhedscertifikater. Samtidig blev der i notatet gjort opmærksom på muligheden for, at de tilsynsførende dyrlæger udnyttede deres mulighed for at undersøge grundlaget for certificering.

 

I TV-avisens indslag den 31. oktober 2006, blev det dokumenteret, at navngivne eksportører bevidst misinformerer myndighederne om det faktiske bestemmelsessted.

 

Herefter blev det besluttet, at der med virkning fra den 6. november ved attestering af sundhedscertifikater til svin, hvor bestemmelsesstedet er et tysk samlested, skal foreligge skriftlig dokumentation for at  der er reserveret plads til aflæsning og opstaldning af de pågældende dyr i mindst 24 timer. Denne dokumentation skal forelægges for fødevareregionen i forbindelse med attesteringen. Dette synes at have haft virkning i forhold til eksportørernes ulovlige fremgangsmåde. Vi afventer stadig en tysk afklaring af forholdene, hvilket formentlig vil medvirke til en endelig løsning af problemerne.

 

Som det følger af ovenstående, har problemstillingen om attestering af dokumenter, hvor Tarpholz er angivet som bestemmelsessted været drøftet i Fødevarestyrelsens ledelse. Og styrelsen har gennem hele forløbet fastholdt, at det ikke umiddelbart var muligt at træffe en generel beslutning om at afstå fra attestering. Fødevareregionerne blev derimod opfordret til at iværksætte nærmere undersøgelser af grundlaget for certificering i de tilfælde, hvor Tarpholz er angivet som bestemmelsessted, hvorefter de tilsynsførende kan indsamle oplysninger, der kan danne grundlag for en evt. afgørelse om afslag på attestering. Der er således ikke givet ordre om, at attestering skulle ske, men at afgørelse om afslag herpå skulle ske efter en konkret vurdering.”

 

 

 

 

 

Lars Barfoed

                                                                                                                     

 

                                                                                                                    /Birgit Gottlieb