Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

17. november 2006

J. nr.: 3725

 

 

 

 


 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 26. oktober 2006 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 63:

 

 

 

Spørgsmål nr. 63:

”Vil ministeren i forlængelse af ministerens besvarelse af FLF alm. del – samrådsspm. O om stigningen i skuldersår hos svin den 26. oktober 2006, belyse, hvor mange af de 200 anmeldelser af skuldersår, der kommer fra slagterierne?”

 

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

 

” Antallet af anmeldelser af skuldersår, vedrører alle anmeldelser af søer med alvorlige skuldersår, der er leveret til slagterier.

 

De slagterier, der hovedsagligt slagter søer herhjemme, er Danish Crown i Skærbæk, Sæby og Rønne.  I forbindelse med den rutinemæssige kødkontrol af slagtedyr registreres eventuelle fund af skuldersår, grad 1 til 4. Når der findes skuldersår af grad 3 eller 4 anmeldes forholdet til politiet.

 

Fødevarestyrelsen har, udover anmeldelser for alvorlige skuldersår, der er foretaget i forbindelse med levering af søer til slagteri, også indgivet anmeldelse for søer med alvorlige skuldersår i 15 tilfælde i forbindelse med, at søerne er transporteret over samlesteder.”

 

 

 

 

Lars Barfoed

 

 

                                                                                                                     / Birgit  Gottlieb