Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Sag/dok.: 369/241985

 

 

 

Åbent Samråd i Folketingets Fødevareudvalg den 26. oktober 2006 kl. 10.00 i værelse S-092

 

 

Spørgsmål L:

 

”Hvilke opgaver skal Fiskerikontrollen ikke løse fremover, når fiskerkontrollen beskæres med 42 årsværk, og hvordan vil ministeren sikre, at der fortsat er en effektiv fiskerikontrol i Danmark?”

 

(Det talte ord gælder)

 

Svar: 

 

-         NÃ¥r vi taler Ã¥rsværk i Fiskeridirektoratet, tror jeg det vil være nyttigt, hvis vi her indledningsvist fik sat talsiden helt pÃ¥ plads.

-         Det er rigtigt, at ser man pÃ¥ finansloven for 2006, er der budgetteret med et Ã¥rsværksfald i perioden 2006-2009 pÃ¥ 42 Ã¥rsværk.

-         Vender man sig mod finanslovsforslaget for 2007, vil man imidlertid i samme periode se et Ã¥rsværksfald pÃ¥ 34.

-         Ã…rsagen til denne forskel i Ã¥rsværk skyldes primært, at man foranlediget af forudsete ændringer i medarbejderstyrkens alderssammensætning har budgetteret prisen pr. Ã¥rsværk en smule lavere pÃ¥ finanslovsforslaget for 2007, end tilfældet var pÃ¥ finansloven for 2006.

 

-         Klares en del af de nødvendige tilpasninger eksempelvis ved naturlig afgang og frivillig fratræden blandt medarbejdere med høj anciennitet, og dermed relativt høje lønninger, vil gennemsnitslønnen blandt de tilbageværende medarbejdere typisk falde.

-         NÃ¥r et Ã¥rsværk bliver lidt billigere i gennemsnit, kan man selvfølgelig have lidt flere ansat inden for rammerne af den lønsumsbevilling, man har fÃ¥et tildelt.

-         Dette er baggrunden for, at faldet i Ã¥rsværk fra 2006-2009 var budgetteret til 42 pÃ¥ finansloven for 2006 og nu pÃ¥ finanslovsforslaget for 2007 er budgetteret til 34 Ã¥rsværk.

-         Fra 2009 til 2010 budgetteres pÃ¥ finanslovsforslaget for 2007 med et yderligere fald pÃ¥ 5 Ã¥rsværk i Fiskeridirektoratet, sÃ¥ det samlede fald i perioden fra 2006 til 2010 er budgetteret til 39 Ã¥rsværk.

-         For lige at præcisere et andet forhold, sÃ¥ vedrører faldet pÃ¥ 34 Ã¥rsværk frem til 2009 og 39 frem til 2010 hele direktoratets virksomhed og ikke kun fiskerikontrollen. Det er altsÃ¥ ikke sÃ¥dan, at hele Ã¥rsværksreduktionen pÃ¥føres fiskerikontrollen. OgsÃ¥ direktoratets centrale kontorer i København mÃ¥ bære sine dele af besparelsen.

-         SÃ¥ langt sÃ¥ godt.

-         Udvalget vil gerne vide, hvilke opgaver fiskerikontrollen ikke skal løse fremover, nu nÃ¥r antallet af Ã¥rsværk reduceres over de kommende Ã¥r.

-         SÃ¥ simpelt kan man bare ikke stille det op.

-         Som det er Udvalget bekendt, har hele Fiskeridirektoratet i 2005 være underkastet en budgetanalyse, som dannede grundlag for de rammer for direktoratets fremtidige virksomhed, som blev fastlagt pÃ¥ finansloven for 2006.

-         Budgetanalysen pegede pÃ¥, at der var væsentlige effektiviseringer at hente bÃ¥de i Fiskeridirektoratets centrale del, i de kontroludførende inspektorater og pÃ¥ kontrolskibene. Det er bl.a. pÃ¥ den baggrund, at der i Fiskeridirektoratet arbejdes pÃ¥ at tilrettelægge arbejdet noget anderledes.

-         Efterfølgende er der i marts 2006 fremlagt en særlig analyse af, hvordan fiskerikontrolskibene kan dimensioneres bedre i forhold til fiskerikontrolopgaverne.

-         Som ansvarlig minister lytter jeg naturligvis, nÃ¥r folk kommer og fortæller mig, at opgaverne kan tilrettelægges bedre, sÃ¥ vi krone for krone kan øge effekten af de midler, der tilføres Fiskeridirektoratets omrÃ¥de.

-         Det er vigtigt løbende at give opgavevaretagelsen et serviceeftersyn. Det er set før – ogsÃ¥ med gode resultater – at man kan gøre tingene pÃ¥ en ny, mere effektiv mÃ¥de.

-         De nævnte analyser har som nævnt givet nogle gode rÃ¥d og idéer til, hvordan det kan gøres, og Fiskeridirektoratet har selv igangsat et arbejde, som skal forbedre kvaliteten af den udførte kontrol og gøre kontrollen mere behovs- og risikoorienteret.

-         NÃ¥r jeg taler om behovs- og risikoorienteret kontrol, sÃ¥ handler det blandt andet om, at de tilgængelige kontroldata skal udnyttes bedre, sÃ¥ der kan ske en langt mere systematisk og risikobestemt udpegning til kontrol. Vi har data om adfærden i fiskeriet liggende i forskellige IT-systemer. Disse data skal koordineres og samles bedre end det sker i dag og bruges mere selektivt og aktivt til at finde ud af, hvor kontrollen kan sættes ind med størst effekt.

 

-         NÃ¥r den enkelte medarbejder fÃ¥r det rigtige beslutningsgrundlag øges effektiviteten.

-         Det handler ogsÃ¥ om, at samspillet mellem Fiskeridirektoratets enheder skal styrkes gennem fælles planlægning. Inspektorater og skibe skal blive bedre til at dele information indbyrdes og dialogen mellem den centrale del i København og fiskerikontrollen skal styrkes – igen for at kræfterne bruges der, hvor de gør mest nytte. Der oprettes som nævnt tidligere i dag en særlig enhed for Risikovurdering og Kontrolkampagner, som skal støtte kontrollen i dette arbejde.

-         NÃ¥r den overordnede prioritering kan foretages pÃ¥ et fælles grundlag øger det den enkelte kontrollørs effektivitet.

-         Endelig handler det om at styrke samarbejdet med andre myndigheder, som det eksempelvis er sket med SKAT i operation sorte fisk, hvor resultaterne jo taler for sig selv.

-         Jeg tror, at bÃ¥de en erhvervsfisker og en fritidsfisker, der overvejer at foretage sig noget ulovligt, vil være mere tilbøjelig til at tænke sig om en ekstra gange, nÃ¥r Fiskeridirektoratets arbejdsgange og kontrolmetoder bringes ajour.

-         I den forbindelse kan jeg orientere Udvalget om, at faldet i Ã¥rsværk ogsÃ¥ vil blive søgt imødegÃ¥et gennem indførsel af moderne teknologi. Tiden ”i marken” skal øges sÃ¥dan, at medarbejderne kan have adgang til relevant kontrolinformation on-line og løse flere administrative opgaver, mens de er ude. Det betyder, at kontrollen skal have en bærbar pc med ude, sÃ¥ man dels kan klare mange af de nødvendige registreringer pÃ¥ stedet, dels kan udnytte ventetid i kontrolarbejdet til papirarbejde.

 



-         Det er min klare forventning, at alle disse tiltag vil medvirke til at sikre, at Fiskeridirektoratet, trods det forudsete Ã¥rsværksfald, fortsat vil være i stand til at levere en tilstrækkelig og effektiv fiskerikontrol i Danmark.

-         Hvis der er nogen som gÃ¥r op i at kontrollen fungere, sÃ¥ er det fødevareministeren. Der er jo løbende eksamen hos Kommissionen. Hvis kontrollen ikke der vurderes tilfredsstillende vil der kunne blive tale om faldende kvoter.