Folketinget – Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri |
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 26. oktober 2006 anmodet om min besvarelse af spørgsmål 55 ad FLF alm. del. (§ 24)
Spørgsmål 55:
“Vil ministeren oplyse, hvor stort et beløb der Ã¥rligt inddrives i forbindelse med udstedelse af fisketegn og i den forbindelse oplyse om kontrollen med det rekreative fiskeri eventuelt helt eller delvis kan finansieres heraf?â€
Svar:
Vedr. indtægterne fra fiskertegn skal jeg henvise til nedenstående tabel:
Tabel 1: Modtagne og forventede indtægter fra fiskertegn
§ 24.37.45. |
R |
R |
B |
F |
BO-1 |
BO-2 |
B-3 |
mio.kr. |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
Fritidsfiskertegn |
8,6 |
8,4 |
8,4 |
8,4 |
8,4 |
8,4 |
8,4 |
Lystfiskertegn |
21,3 |
22,4 |
24,7 |
23,0 |
23,0 |
23,0 |
23,0 |
Fiskertegn i alt |
29,9 |
30,8 |
33,1 |
31,4 |
31,4 |
31,4 |
31,4 |
Som det fremgår af tabellen varierer de modtagne og forventede indtægter mellem ca. 30 og ca. 33 mio.kr. årligt. Der er tale om samlede beløb fra henholdsvis lystfiskertegn (fiskeri med fiskestang) og fritidsfiskertegn (fiskeri med garn og ruser).
Fisketegnsmidlernes anvendelsesmuligheder fremgår udtømmende af § 61 i fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelser nr. 372 af 26. april 2006. Indtægterne anvendes til fiskepleje. Fiskeplejen har til formål at fremme den naturlige reproduktion af fiskebestandene. Indsatsen omfatter bl.a. udsætning af fiskeyngel og forbedring af fiskenes leveforhold samt foranstaltninger og forskning, der i øvrigt har betydning for den naturlige reproduktion, vækst mv. af fiskebestandene. Hvert år udarbejdes der på dette grundlag en plan – Handlingsplanen for Fiskepleje, som omfatter langt størstedelen af fiskeplejemidlerne.
En mindre del af midlerne anvendes til administration og information om fiskeplejen og om lystfisker- og fritidsfiskertegnsordningerne.
Det fremgår af ovennævnte hjemmel i fiskeriloven, at midlerne desuden kan anvendes til kontrol med overholdelsen af reglerne for lystfisker- og fritidsfiskertegn. Det betyder, at de gældende regler udelukkende giver mulighed for kontrol af, om der er betalt fisketegn.
Anvendelse af fiskeplejemidler til kontrol med overholdelse af reglerne for udøvelsen af rekreativt fiskeri vil derfor forudsætte en klar lovhjemmel, dvs. en ændring af Fiskeriloven.
Det følger af regeringens politik, at hvis en aktivitet, som allerede udføres, bliver gebyrdækket, så skal bevillingen reduceres tilsvarende.
Det er min vurdering, at opretholdelsen af fiskeplejeindsatsen på det nuværende niveau bør prioriteres højt.
Hans Chr. Schmidt
                                                                                               / Mogens Kjørup