Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fiskeridirektoratet
NOTAT
Vedr. henvendelse af
12. oktober 2006 til Fødevareudvalget fra Jens Otto Nysted,
Regulativforeningen, vedrørende ændring af fiskerilovens § 139
Henvendelsen vedrører en bestemmelse i Fiskeriloven, der fastlægger, at â€Regulativer, der er fastsat i medfør af tidligere lovgivning om ferskvand, gælder til den 1. juli 2007, medmindre ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler, der helt eller delvis ophæver regulativet. Overtrædelse af regulativer straffes med bøde, indtil regulativerne ophører med at gælde.â€
Denne bestemmelse blev første gang indsat i Ferskvandsfiskeriloven fra 1992 som en overgangsregel, da Folketinget på dette tidspunkt besluttede at ophæve regulativerne, men samtidig ønskede at give foreningerne en rimelig overgangsperiode til at indrette sig på de nye regler.
I 1997 blev overgangsperioden forlænget med yderligere 10 år til den 1. juli 2007.
Generelt
Regulativforeningerne er en sammenslutning mellem bredejere i et ferskvandsområde. Foreningen blev oprettet på baggrund af de lovregler, der dengang gjalt for ferskvandsfiskeri og de ældste eksisterende regulativforeninger blev oprettet tilbage i 1930’erne.
Der eksisterer i dag 14 regulativer i de ferske vande. Otte af disse omfatter søer og seks vedrører dele af vandløb. Alle regulativer omfatter områder beliggende i Jylland. Geografisk er der samlet tale om en begrænset del af de ferske vande.
Når et regulativ er oprettet, gælder det for alle bredejere i regulativområdet, dvs. alle bredejere skal være medlem af regulativforeningen og er omfattet af regulativet. Regulativer skulle ved oprettelsen godkendes af ministeren og det skete i praksis, når mindst 51 % af bredejerne ønskede dette.
Regulativforeningerne kunne vedtage fiskeriregler, der blev stadfæstet af ministeren. Desuden kunne foreningerne tage sig af opgaver som vandløbsrestaureringer samt påtale af forureninger mm. Foreningerne har endvidere mulighed for at træffe bindende beslutning om fælles drift, det vil sige udleje, fiskepleje mv.
Ferskvandsfiskeriloven 1992
Den tidligere lov om ferskvandsfiskeri indeholdt generelle regler, som var ens over hele landet. Regulativerne var blevet brugt til at fastsætte regler af mere lokalt præg.
Ved gennemførelsen af lov nr. 330 af 14. maj 1992 om ferskvandsfiskeri, der afløste lov nr. 66 af 23. marts 1965 om ferskvandsfiskeri, fik den daværende minister i højere grad end det var muligt i henhold til den tidligere lov, bemyndigelse til at fastsatte fiskeriregler samt at tilpasse disse til lokale forhold. Samtidig indførtes der i ferskvandsfiskeriloven hjemmel til at nedsætte udvalg med deltagelse af såvel fiskeriforeninger herunder sportsfiskere som lokale amtsråd, der kan rådgive om særlige forhold, herunder lokale forhold. Herved fik en bredere kreds end bredejerne i det afgrænsede område indflydelse på fiskerireglerne.
Beslutningen om ophævelse af bestemmelserne om regulativer skyldtes, at der ikke mere var nogen begrundelse for, at have lovregler, der betød tvunget medlemskab af en bestemt forening. Der var i overgangsperioden på de 5 år mulighed for, at foreningerne kunne anmode om, at regler, som man ønskede bevaret, blev gennemført ved bekendtgørelse. Dette skete kun i mindre omfang.
Ferskvandsfiskeriloven 1997
Ved ændring af ferskvandsfiskeriloven i 1997 blev ophævelsen af regulativerne efter anmodning fra Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og Danmarks Sportsfiskerforbund udskudt i yderligere 10 år fra den 1. juli 1997 til den 1. juli 2007. Foreningerne gav udtryk for, at man ønskede at fortsætte samarbejdet i de nuværende rammer, idet der ikke var etableret andre samarbejdsformer, der kunne erstatte regulativforeningerne. Man ønskede samtidig mulighed for at arbejde videre inden for den ramme, som regulativet giver. Dette knytter sig særligt til regulativforeningens fælles udleje af fiskeretten og fiskeplejeindsatsen, der såvel af bredejerne som brugere af fiskevandet betragtes som et hele.
Med forlængelsen på 10 år, som de enkelte regulativforeninger blev orienteret om, var det hensigten at sikre en passende overgangsperiode, hvor de eksisterende foreninger kunne omstille sig til at fungere i den ramme, den gældende lov giver og fremsætte ønsket om, at fiskeregler i regulativer, der stadig ønskedes bevaret blev videreført i bekendtgørelsesform.
Varetagelse af fiskepleje mv. i dag
Allerede ved vedtagelsen af ferskvandsfiskeriloven i 1992 blev fiskeudsætninger foretaget efter reglerne for fiskepleje i loven med mulighed for støtte fra fiskeplejemidlerne. Regulativforeningerne benytter sig også af denne ordning. Samtidig blev der i loven fastsat bestemmelse om et rådgivende udvalg på ferskvandsområdet, dvs. et udvalg som rådgiver bl.a. omkring fiskepleje, ferskvandsfiskeri og rekreativt fiskeri.
Rådgivning omkring fiskeplejen sker fortsat i dag i Udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje – det såkaldte § 7-udvalg – idet udvalget er fastsat i § 7 i fiskeriloven. Udvalget er bredt sammensat af brugere inden for alle fiskeriformer, dvs. lystfiskere, fritidsfiskere, erhvervs- og bierhvervsfiskere. Desuden deltager amtsrådsforeningen, Dansk Landbrug og Danmarks Naturfredningsforening samt de myndigheder, der er ansvarlige for fiskeri og natur- og miljøforhold, dvs. Skov- og Naturstyrelsen og Fødevareministeriet v/ Danmarks Fiskeriundersøgelser og Fiskeridirektoratet. Der foregår således i dette regi en tæt kommunikation omkring fiskepleje samt om fastsættelse af regler, der gælder for ferskvandsfiskeri og rekreativt fiskeri. Udvalget rådgiver om anvendelsen af fiskeplejemidlerne, således at der på baggrund af denne rådgivning udarbejdes en Handlingsplan for Fiskepleje med projekter bl.a. vedr. vandløbsrestaurering og udsætning af fisk. Desuden drøftes, hvorledes hensynet til fiskebestandene varetages bredt i de øvrige dispositioner, der gennemføres i henhold til fiskeriloven. Det bemærkes endvidere, at Danmarks Fiskeriundersøgelser generelt har tæt kommunikation med de lokale fiskeriforeninger bl.a. omkring udsætning af fisk.
Fiskeridirektoratet vurderer på baggrund heraf, at der inden for de gældende regler og rammer i fiskeriloven allerede eksisterer forhandlings- og dialogparter i forhold til relevante organisationer og myndigheder på dette område.
Det bemærkes endvidere, at aftaler om f.eks. udlejning af fiskeretten fremover vil kunne ske ved, at man på frivillig basis indgår aftaler herom.
Regulativer i forhold til fiskeriloven
I henhold til fiskeriloven kan der indføres både generelle og lokalt tilpassede regler. Reglerne fastsættes ved bekendtgørelser og forhandles forud for udstedelsen med de rådgivende udvalg og lokale interesser. Der er således udstedt en række regler for afgrænsede lokale ferskvandsområder, f.eks. for Skjern Å og Storå.