Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K

København, den 4. oktober 2007 Sagsnr.: 5694 Â

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 19. september 2007 (FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 345:

 

Spørgsmål 345:
”Vil ministeren redegøre for, i hvilke situationer personer gennem en holdingkonstruk-tion vil kunne erhverve adkomst til en landbrugsejendom efter landbrugslovens § 21, herunder om det kan ske i følgende situation, hvor landmand X, landmand Y og land-mand Z hver opretter et holdingselskab, som de hver især ejer 100 pct., og hvor holdingselskaberne stifter et aktieselskab A, som erhverver landbrugsejendomme, og hvor aktierne i aktieselskab A er ligeligt fordelt med 1/3 til hver af holdingselskaber-ne?”

 

Endeligt svar:
Efter reglerne i § 21 i landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 60 af 19. januar 2007 som ændret ved lov nr. 509 af 6. juni 2007) kan der bl.a. meddeles tilladelse til, at selskaber i videre omfang end efter lovens § 20 kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone.

 

Lovens § 21 er således ikke - i modsætning til lovens § 20 - begrænset til kun at omfatte anparts- og aktieselskaber. § 21 omfatter principielt alle former for selskabskonstruk-tioner.

 

Efter lovens § 21, nr. 3, kan et selskab få tilladelse til at erhverve en landbrugsejendom, hvis deltagerne i selskabet opfylder betingelserne for anpartserhvervelse i lovens § 16, stk. 2, (erhvervelse af en anpart ved arv, familiehandel og visse frie handler) eller lovens § 16, stk. 3, (erhvervelse af en anpart i andre situationer). Den eneste betingelse er, at deltagerne i selskabet er personer, der opfylder betingelserne i § 16, stk. 2 eller 3. Der vil således f.eks. efter § 21, nr. 3, også kunne meddeles tilladelse til, at et interessent-skab eller kommanditselskab erhverver en landbrugsejendom.

 

Umiddelbart gælder, at det er de personer, der opfylder betingelserne i § 16, stk. 2 eller 3, som personligt skal eje kapitalen i det selskab, der skal erhverve en landbrugs-ejendom. Der vil dog - i lighed med reglen i § 20, stk. 3 - kunne accepteres en form for holdingkonstruktion, hvor selskabskapitalen ejes af et eller flere selskaber, der ejes fuldt ud af de personer, der opfylder betingelserne i § 16, stk. 2 eller 3. Det er en betingelse - ligesom ved landmandsselskaber (§ 20-selskaber) - at kapitalen kun ejes af personer, der opfylder lovens erhvervelsesbetingelser, og at der ikke indgår flere led af selskaber i ejerkæden. Der må således kun være ét lag af selskaber over det selskab, der ejer landbrugsejendommen. Selskabernes vedtægter må ikke stride mod reglerne i loven, og der skal være gennemsigtighed i selskabskonstruktionen.

 

Reglen i lovens § 20 om, at der skal være en person ”landmanden i selskabet”, der skal eje aktier eller anparter, der repræsenterer flertallet af stemmerne, gælder ikke ved selskabskonstruktioner efter lovens § 21. Der stilles alene krav om, at den person, der som ankermand efter reglerne i lovens § 16 ville skulle eje mindst 1/5 af ejendommen, skal eje 1/5 af selskabets kapital. Det afgørende er således, at ovennævnte betingelser er opfyldt, herunder at alle personer, der ejer kapital i selskabskonstruktionen, eventuelt i en holdingkonstruktion, hver for sig opfylder betingelserne i § 16, stk. 2 eller 3.

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

 

                                                                                                             / Søren Sørensen