Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

 

 

 

 

 

 

Den 6. november 2006

 

 

 

 

 

Sagsnr.: 3645


 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 12. oktober 2006 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 34:

 

Spørgsmål 34:

”Vil ministeren, i forlængelse af ministerens besvarelse af FLF alm. Del – samrådsspm. D den 11. oktober 2006 om den seneste rapport om dyrevelfærd, nærmere belyse, hvad ministeren stipulerer det samlede antal forseelser ville være, hvis alle besætninger fik velfærdsbesøg?”

 

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der er ansvarlig for gennemførelsen af velfærdskontrollen i besætninger. Fødevarestyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”Fødevarestyrelsen har siden 1. januar 2004 gennemført velfærdskontrol i mindst 5 % af besætninger med mere end 10 landbrugsdyr og heste, som ikke holdes med henblik på landbrugsmæssige formål. Udpegning til kontrol sker dels tilfældigt dels på grundlag af forskellige risikoparametre. Hvor stor en del af besætningerne, der kan udpeges på grundlag af en given risikoparameter, er afhængig af karakteren af denne parameter.

 

Ved vurderingen af, hvor mange forseelser, der ville være, såfremt alle besætninger blev underkastet velfærdskontrol, er resultatet fra velfærdskontrollen i 2005 lagt til grund. Såfremt fordelingen mellem besætninger, der udpeges tilfældigt og besætninger, der udpeges på grundlag af en risikoparameter, er som i 2005, og såfremt de valgte risikoparametre er sammenlignelige, kunne det antages, at der ved velfærdskontrol i alle besætninger ville blive konstateret ca. 20 gange så mange forseelser som i 2005. Denne antagelse er imidlertid forbundet med usikkerhed, således vil f.eks. øget fokus og øget informationsindsats fra branchernes side sammen med en viden hos besætningsejerne om, at alle besætninger kontrolleres, kunne betyde et relativt mindre antal forseelser.”

 

 

 

Lars Barfoed

                                                                                                                     / Thomas Elvensø