Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 10. september 2007 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål 335:
â€Vil ministeren anvende miljøgarantien, jf. EF-Traktatens art. 95, stk. 4, hvis det gÃ¥r for langsomt med et EU-forbud af de skadelige farvestoffer E102, E104, E110, E122, E124 og E129, som man har gjort med succes i forbindelse med tilsætningsstofferne nitrit og nitrat?â€
Endeligt svar:
Inden der kan tages stilling til et eventuelt forbud mod de pågældende farvestoffer, skal der foreligge en videnskabelig udtalelse fra EFSA. Hvorvidt der er basis for at anvende miljøgarantien, beror på i hvilken udstrækning den videnskabelige udtalelse indikerer, at der er sundhedsmæssige betænkeligheder ved anvendelsen af disse farvestoffer, samt hvorledes EU-Kommissionen agerer på EFSA’s udtalelse, når den foreligger.
Carina Christensen
/Thomas Elvensø