Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

 

 

 

 

 

 

Den 6. november 2006

 

 

 

 

 

Sagsnr.: 3645


 

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 12. oktober 2006 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 33:

 

Spørgsmål 33:

”Vil ministeren, i forlængelse af ministerens besvarelse af FLF alm. Del – samrådsspm. D den 11. oktober 2006 om den seneste rapport om dyrevelfærd, nærmere belyse baggrunden for den eksplosive stigning i antallet af skuldersår hos svin i 2006 og i antallet af indskærpelser i den anledning?”

 

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der er ansvarlig for gennemførelsen af velfærdskontrol på slagterier. Fødevarestyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”Det er en stigning i antallet af søer med alvorlige grader af skuldersår, der er leveret til slagtning, der er konstateret i 2006. Når der konstateres søer med alvorlige grader af skuldersår, skal dette give anledning til en politianmeldelse og ikke en indskærpelse.

 

Da Fødevarestyrelsen i slutningen af november 2003 satte fokus på skuldersårsproblematikken, så man initialt en brat stigning i antal politianmeldelser fra slagterierne som følge af, at der blev leveret søer med alvorlige grader af skuldersår. Derefter faldt antallet af politianmeldelser for skuldersår på slagterierne i perioden 2003 – 2005 til et jævnt lavt niveau på ganske få anmeldelser pr. måned.

 

Fra januar 2006 er der set en markant stigning i antal politianmeldelser for søer med skuldersår leveret til slagterierne. Det er Fødevarestyrelsens opfattelse, at der kan være flere og muligvis sammenfaldende årsager til, at antallet af søer, der leveres til slagtning med alvorlige grader af skuldersår er steget i 2006. Styrelsen har dog ikke grundlag for præcist at angive årsagen til stigningen.

 

En mulighed kan være, at de søer, der tidligere nok er aflivet i besætningen og sendt til destruktion, nu forbliver i besætningen indtil de, efter at skuldersåret er helet udvendigt, sendes til slagtning. Selv alvorlige grader af skuldersår kan afhele ret hurtigt, når soen tilbydes en anden opstaldningsform med blødere underlag. En række besætningsejere kan have valgt denne løsning, især for søer i god produktionsmæssig stand, idet søerne med en passende opstaldningsform fortsat kan producere pattegrise, uden at skuldersåret bryder op igen. Et afhelet skuldersår fremstår alene som et ar, og besætningsejeren kan derfor forledes til at tro, at der ikke længere er et problem, og at soen uden risiko kan sendes til slagtning. Når en so med et afhelet skuldersår kommer på slagteri og gennemgår den slagtemæssige behandling, herunder skoldning og skrabning, der fjerner de yderste hudlag, kan skuldersåret igen blive synligt med mulighed for at vurdere, hvor alvorligt det har været. Har der været tale om en alvorlig grad af skuldersår, vil der blive foretaget en politianmeldelse.

 

En anden mulighed kan være, at kontrollen er blevet skærpet. De tilsynsførende dyrlæger er imidlertid ikke blevet instrueret om at skærpe kontrollen. Grundlaget for kontrollen er fortsat det samme, som da der i november 2003 blev sat fokus på problematikken. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at den stigning i antallet af alvorlige grader af skuldersår, der i begyndelsen af året blev konstateret på slagterierne, kan have skærpet opmærksomheden fra de tilsynsførende dyrlægers side. Det er imidlertid Fødevarestyrelsens vurdering, at selv om dette skulle være tilfældet, vil det langt fra kunne forklare den stigning i antallet af politianmeldelser, der er set i år.”

 

 

 

Lars Barfoed

                                                                                                                     / Thomas Elvensø