Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
	Den 7. september 2007 J.nr. 5488

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 3. september 2007 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål nr. 324:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan man følger de enkelte slagtedyr ved eksport til udlandet, og om den eksisterende overvågning giver en tilfredsstillende veterinær sikkerhed.

 

Endeligt svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som har svaret følgende, hvilket jeg kan henholde mig til:

 

”Spørgsmålet vedrørende veterinær sikkerhed opfattes i nedenstående besvarelse som værende dyresundhedsmæssige krav.

 

Ved eksport af dyr til udlandet skal forsendelsen ledsages af et sundhedscertifikat, hvori oplysninger om dyrenes oprindelse og identitet, afsender- og modtageforhold, transportforhold og sundhedsstatus anføres. Sundhedscertifikatet skal i en papirversion ledsage forsendelsen til dennes endelige bestemmelsessted.

 

For så vidt angår eksport af dyr til andre EU-lande (samhandel) udarbejdes sundhedscertifikatet i et elektronisk system kaldet TRACES. Ved eksport af dyr til tredjelande ledsages dyrene af et Traces certifikat til EU udgangsstedet og et særligt eksportcertifikat hele vejen til bestemmelsesstedet.

 

Både for samhandel og eksport synes dyrene umiddelbart før afsendelsen af en embedsdyrlæge, som sikrer, at dyrene lever op til de dyresundhedsmæssige krav, der stilles ved hhv. samhandel og eksport. For samhandel af slagtedyr (kvæg, svin, får, geder og fjerkræ) er der harmoniserede samhandelsregler, som fremgår af de respektive TRACES sundhedscertifikatet. Dyr, som ikke lever op til EU-samhandelsreglerne må ikke indgå i samhandlen, og der må således ikke udstedes et certifikat for forsendelsen.

 

Det samme gør sig gældende for eksport. Lever dyrene i forsendelsen ikke op til bestemmelseslandets krav, må der ikke udstedes et eksportcertifikat, og eksporten må ikke finde sted.

 

Det fremgår af samhandelsreglerne, at der på afsendelsesstedet skal foretages 100% kontrol af dyrene. Herudover kan der, såfremt der er mistanke om, at en forsendelse ikke lever op til de gældende regler, foretages kontrol under selve transporten af de kompetente myndigheder, f.eks. SKAT og politiet. Ligeledes vil der stikprøvevist kunne foretages en ikke-diskriminerende kontrol på det endelige bestemmelsessted af den veterinære myndighed. Har en modtagekontrol vist uregelmæssigheder i forhold til et givent oprindelsessted eller dyreart, kan der iværksættes en skærpet kontrol på bestemmelsesstedet.

 

I TRACES vil nogle kontroloplysninger kunne indtastes i systemets kontroldel. Der sendes via TRACES systemet besked til de berørte veterinære myndigheder om, hvilke sundhedscertifikater der er foretaget kontrol på.

 

Andre informationer kan udveksles mellem landenes veterinære myndigheder på enten lokalt, regionalt eller centralt niveau.

 

Principperne for samhandel med levende dyr i det indre marked bygger på, at afsenderlandet er ansvarligt for at dyrene er sunde og raske, når de sendes af sted.

 

Så længe der er overensstemmelse mellem oplysningerne i certifikaterne og de faktiske forhold, er principperne i det eksisterende system til afsendelse af dyrene fra Danmark tilfredsstillende for så vidt angår sporbarhed af de eksporterede dyr.

 

Opgiver en eksportør f.eks. urigtige oplysninger om dyrenes endelige bestemmelsessted, kan det imidlertid kompromittere det veterinære beredskab for alvorlige smitsomme husdyrsygdomme, da smitteopsporingen forsinkes eller helt hindres.

 

Ved mistanke om eller udbrud af f.eks. svinepest er det vigtigt for modtagerlandets bekæmpelse af sygdommen, at der er fuld sporbarhed for de modtagne dyr. Sporbarheden af dyrene skal mindst dække inkubationsperioden, som er den tid, hvor dyr ikke har vist symptomer men har kunnet videreføre smitten.

 

I forbindelse med eksport af slagtedyr er der mindre risiko for spredning af sygdomme i modtagerlandet end ved eksport af dyr til levebrug, under forudsætning af dyrene føres direkte til slagtning. I situationer, hvor dyrene ikke føres direkte til slagtning, sådan som det er oplyst til myndighederne, men eventuelt flyttes til et andet slagteri eller har kontakt med dyr til levebrug, øges risikoen for sygdomsspredning.”

 

 

 

 

Carina Christensen

/Thomas Elvensø