Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 24. juli 2007 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 316:
Spørgsmål 316:
â€Vil ministeren redegøre for status for sagerne om svineeksportørerne Niels Vinderslev og Henrik Westergaard overtrædelser af reglerne om transport af dyr, herunder for om deres samlesteder fortsat er lukkede, om de midlertidigt har fÃ¥et frataget autorisationen, eller om de fortsat kan transportere dyr eventuelt via andre samlesteder end deres egne?â€
Endeligt svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
â€Efter at Fødevarestyrelsen den 20. juni 2007 lukkede Niels Vinderslevs samlested i Randers og Henrik Westergaards samlested i Sunds, er der sket en trinvis genÃ¥bning. Lukningen har i første omgang omfattet alle samlestedernes aktiviteter. GenÃ¥bningen af samlestederne er opdelt i trin og foregÃ¥r pÃ¥ skærpede vilkÃ¥r. En af de vigtigste betingelser er, at der for hver enkelt transport skal foreligge en forhÃ¥ndsbekræftelse fra slutmodtageren pÃ¥, at de vil modtage de eksporterede dyr, ligesom slutmodtageren efter modtagelsen skal bekræfte, at de rent faktisk har modtaget dyrene.
Fødevareregion Nord har vurderet forløbene af de enkelte trin, herunder overholdelse af de skærpede vilkår, og fundet dem tilfredsstillende inden tilladelse til næste trin.
Samlestedet Sunds genåbnedes for eksport af smågrise den 4. juli, for eksport af slagtesvin den 24. juli og for søer den 6. august.
Samlestedet i Randers genåbnedes den 3. juli for eksport af smågrise, for eksport af slagtesvin den 24. juli og for søer den 6. august.
Fødevarestyrelsen har fortsat skærpet opmærksomhed omkring samlestederne og begges aktiviteter, så der kan gribes ind, såfremt gældende regler og vilkår ikke overholdes.
Den 29. juni blev både Niels Vinderslevs og Henrik Westergaards transportautorisationer suspenderet på baggrund af en begrundet mistanke om alvorlige eller gentagne overtrædelser af bestemmelserne i transportforordningen. Suspensionen er foreløbigt gældende 2 måneder. Forholdene er anmeldt til politiet.
Fødevarestyrelsen kan ikke hindre Niels Vinderslev og Henrik Westergaard i at transportere dyr med andre autoriserede transportvirksomheder end de suspenderede eller i at anvende andre transportører og andre samlesteder.
Det kan oplyses, at Niels Vinderslev har endnu en dansk autorisation, som er registreret på et andet CVR-nummer end den suspenderedes, samt en tysk autorisation.
Da der ikke er konstateret overtrædelser i Niels Vinderslevs anden dansk autoriserede transportvirksomhed, er der ikke grundlag for at suspendere denne.
Styrelsen har ikke beføjelser til at suspendere en udenlandsk udstedt autorisation.
Niels Vinderslev har dermed fuld lovligt mulighed for fortsat at transportere dyr med det autorisationsnummer, der ikke er suspenderet, eller via sin transportvirksomhed etableret i udlandet.
Henrik Westergaard har ikke andre selskaber i Danmark, hvortil der er knyttet transportautorisationer, og kan sÃ¥ledes kun lovligt udføre transporter, sÃ¥fremt der etableres en transportvirksomhed i udlandet og det pÃ¥gældende lands myndigheder udsteder en transportautorisation.â€
/Thomas Elvensø