Justitsministeriet	Dato:	<<JM.DOKUMENT_DATO>>25. juni 2007<</JM.DOKUMENT_DATO>>
	Dok.:	<<JM.DOKUMENT_FILNAVN>>JAU40598<</JM.DOKUMENT_FILNAVN>>
	Sagnr.:	<<JM.SAGSNR>>2007-154-0098<</JM.SAGSNR>>

 

Udkast

til

tale<DOCUMENT_START>

til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 26. juni 2007.

 

Samrådsspørgsmål BV: ”Vil ministeren belyse ansvarsfordelingen mellem transportøren, chaufføren og svineavleren ved svinetransporter, i den situation hvor svineavleren modtager afregningen fra et andet slagteri end det slagteri, der oprindeligt var anført som bestemmelsessted?”

 

 

1. Udvalget har stillet mig endnu et spørgsmål til besvarelse i dag, nemlig samrådsspørgsmål BV. Spørgsmålet vedrører ansvarsfordelingen mellem henholdsvis transportør, chauffør og landmanden i den situation, hvor landmanden modtager afregning fra et andet slagteri end det, der oprindeligt var anført som bestemmelsessted.

 

Jeg vil gerne starte med at sige, at det ikke er muligt at udtale sig præcist om, hvad der gælder i den konkrete situation, som er beskrevet i spørgsmålet fra udvalget. For at foretage en sådan vurdering af den strafferetlige ansvarsfordeling mellem de involverede parter kræver det, at man er bekendt med alle sagens fakta.

 

2. Mere generelt kan jeg dog oplyse, at det er et almindeligt strafferetligt princip, at man ikke kan straffes for efterfølgende medvirken til en lovovertrædelse, som er begået, medmindre denne efterfølgende handling er særskilt kriminaliseret. Som eksempel på kriminalisering af en sådan efterfølgende medvirken kan jeg nævne hæleri, som indebærer selvstændig kriminalisering af f.eks. køb af en stjålet genstand.

 

Men det klare udgangspunkt er som sagt, at en person ikke kan straffes for efterfølgende at tage del i en strafbar handling, der allerede er begået.

 

Det betyder f.eks., at en landmand ikke kan blive gjort strafferetligt medansvarlig for, at han – efter at en ulovlig dyretransport er udført – er blevet opmærksom på, at der under transporten er sket overtrædelser af reglerne om transport af dyr. I disse tilfælde vil det alene være den ansvarlige chauffør og/eller transportør, der bærer ansvaret for overtrædelsen. 

 

3. Efter dansk ret vil man således alene ifalde ansvar for medvirken til en lovovertrædelse, hvis denne medvirken sker før forbrydelsen er fuldbyrdet.

 

Medvirken kan f.eks. foreligge i en sådan situation, hvor landmanden leverer sine dyr til transport, selv om landmanden er klar over, at der under transporten vil blive begået overtrædelser af reglerne om transport af dyr.

 

Ud over denne klare situation vil der kunne være en række grænsetilfælde, hvor landmanden efter omstændighederne burde vide, at der ville ske overtrædelser af reglerne om transport af dyr under transporten, f.eks. fordi landmanden er blevet opmærksom på, at transportøren/chaufføren gentagne gange har overtrådt eller systematisk overtræder reglerne om transport af dyr. I disse tilfælde vil kravene til landmandens agtpågivenhed kunne være skærpet.

 

Jeg må dog endnu engang understrege, at det vil bero på en helt konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde om der er grundlag for strafansvar i forbindelse med overtrædelse af reglerne om transport af dyr – og den endelige afgørelse heraf henhører som bekendt under domstolene.