Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 19. juni 2007 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 305:
â€Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2/6-07 fra Arne Ebsen, Ulbølle, om forskellige forhold ved opdræt af fjerkræ, jf. FLF alm. del - bilag 392 og herunder redegøre for sagens forløb.â€
Svar:
Henvendelsen fra Arne Ebsen, Ulbølle, vedrører Jørgen Rasmussen Verninge, hvis fjerkræbesætning blev aflivet i juni 2006, da den var inficeret med lavpatogen fugleinfluenza af typen H5N2.
For så vidt angår erstatningsopgørelsen fra Jørgen Rasmussen som følge af aflivningen af hans fjerkræbesætning, så er Fødevarestyrelsens afgørelse herom påklaget til Ministeriet for Forbruger- og Familieanliggender, Departementet, der i øjeblikket behandler sagen. Jeg kan derfor på nuværende tidspunkt ikke udtale mig vedrørende denne del af sagen.
Jeg har forelagt spørgsmålet vedrørende de øvrige forhold for Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
†I Jørgen Rasmussens fremstilling af sagen, berører han bl.a. håndteringen af en mistanke om fjerkræsygdommen Newcastle disease i hans besætning i 2002.
Fødevarestyrelsen bemærker, at der er tale om et partsindlæg. Det er styrelsens opfattelse, at de veterinære myndigheder behandlede mistanken om Newcastle disease i Jørgen Rasmussens besætning i overensstemmelse med den lovgivning og de retningslinier, der var gældende på daværende tidspunkt.
Endvidere omtaler Jørgen Rasmussen også de gældende regler om vaccination mod Newcastle disease. Han nævner således, at slagtekyllinger, der opdrættes over 60 dage, skal vaccineres mod Newcastle disease, og at det kun er i storproduktionen, at slagtefjerkræ kan opdrættes på under 60 dage.
Efter reglerne i bekendtgørelse nr. 881 af 20. september 2005 om vaccination af fjerkræ mod Newcastle disease, herunder paramyxovirus-1 hos duer, skal der gennemføres vaccination af slagtekyllinger til erhvervsmæssig produktion, hvis slagtekyllingerne har adgang til udearealer, eller hvis slagtekyllingerne holdes inde, men opnår en alder på over 10 uger (70 dage), inden de slagtes. Selve vaccinationsprogrammet består af tre vaccinationer, hvor vaccinen tilføres drikkevandet, når slagtefjerkræet er henholdsvis 3, 9 og 12 uger.
Alle erhvervsproducenter af slagtefjerkræ med adgang til udearealer skal således vaccinere mod Newcastle disease. Dette skyldes den forøgede risiko for kontakt til vilde fugle og dermed risiko for smitte med Newcastle disease. Den store produktion af slagtekyllinger, der holdes under meget stramme biosikkerhedsmæssige forhold i en forholdsvis kort opdrætsperiode, er undtaget fra reglerne for vaccination mod Newcastle disease, fordi risikoen for, at en sådan population smittes, er meget lille. Det kan dog oplyses, at de store slagtekyllingeproducenter igennem en branchestyret udligningsordning, alligevel betaler til vaccination mod Newcastle disease i den øvrige del af fjerkræbranchen.
Det er korrekt, at den pågældende type vaccine ikke kan købes i pakninger med mindre end 2.000 doser. En sådan pakning med 2.000 doser koster 85,05 kr., hvortil der lægges et administrationsgebyr på 75 kr. Det er producenten af vaccinerne alene, der bestemmer pakningernes størrelse og Fødevarestyrelsen har ingen indflydelse på godkendelsen heraf.
Om forløbet af erstatningssagen vedrørende aflivning af Jørgen Rasmussens fjerkræbesætning i juni 2006 efter smitte med lavpatogen fugleinfluenza og til Jørgen Rasmussens bemærkninger om netoverdækning af udegÃ¥ende fjerkræ i bl.a. de vilde fugles trækperioder henvises til besvarelsen af spørgsmÃ¥l FLF nr. 231 â€
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
                                                                                                                   / Karen Gjølbo