Folketingets Udvalg for Fødevarer,                                  København, den 13. juli

Landbrug og Fiskeri                                                         Sagsnr.: 2153

Christiansborg 1240 København K

 

 

 

 

Ved skrivelse af 11. juni 2007 har udvalget anmodet om min besvarelse af følgende spørgsmål

 

Ad

 

FLF alm. del

 

Spørgsmål 300:

 

”Vil ministeren redegøre for, hvad der i forbindelse med krav til krydsoverensstemmelse anses for at være en ”tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale”, der skal være rodemateriale til søer og gylte?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet er den kompetente ressortmyndighed, mens kontrollen med reglerne på området varetages af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.

 

Fødevareministeriet har derfor anmodet Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender om svar.

 

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har i denne forbindelse oplyst følgende, hvilket jeg kan henholde mig til:

 

”I henhold til § 9 i lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte¹⁾ gælder følgende: ”Drægtige søer og gylte skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale”.

 

Bestemmelsen gælder, i henhold til lovens § 11, stk. 2, først fra 1. januar 2013, ved hold af drægtige søer og gylte i bygninger, der blev taget i brug inden den 15. januar 2003.

 

Håndhævelse af denne bestemmelse har givet anledning til diskussion om henholdsvis materialer, udformning og mængde af det krævede rodemateriale. På baggrund heraf har Justitsministeriet udarbejdet en Vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer af 29. maj 2006. Vejledningen, der er offentliggjort på Fødevarestyrelsens hjemmeside, indeholder afsnit om materialer, tildeling og mængde, samt nogle eksempler på, hvordan kravet om beskæftigelses- og rodematerialer kan opfyldes.

 

 

Overordnet set definerer vejledningen, at beskæftigelses- og rodematerialer kan udgøres af de i eksempler, der er nævnt i svinedirektivet – ”halm, hø, træ, savsmuld, svampe-kompost, tørv eller en blanding heraf” – samt at det i øvrigt er Justitsministeriet og Fødevarestyrelsens opfattelse, at beskæftigelses- og rodematerialer skal være af naturmaterialer. Der gives også eksempler på, hvad der udover den ikke-udtømmende liste i direktivet kan opfattes som beskæftigelses-/rodemateriale, nemlig manipulerbare materialer som f.eks. sisalreb, samt pektinaffald. Foder, der tildeles i automater, der skal manipuleres for at få foderet ud, kan ifølge vejledningen i visse tilfælde udgøre rodemateriale.

 

Eksempler på materialer, der ikke anses for beskæftigelses- eller rodemateriale gives også i vejledningen. Det drejer sig dels om en række genstande, der ikke er fremstillet af naturmaterialer, dels om materiale, der er så tilsølet, at det ikke er interessant for svinene, samt materialer, der kan være sundhedsskadelige.

 

For så vidt angår mængden, anføres det i vejledningen, at der til enhver tid skal være så meget beskæftigelses- og rodemateriale i stien, at en vis del af svinene kan rode samtidig. Derimod er det ifølge vejledningen ikke et krav, at der til enhver tid skal være tilstrækkeligt materiale til, at samtlige svin i stien kan rode på én gang.

 

For en detaljeret beskrivelse af anvendelsen af beskæftigelses- og rodematerialer til svin henvises til Justitsministeriets vejledning.

 

Det skal tilføjes, at Justitsministeriet i starten af 2007 har gendannet sin arbejdsgruppe om hold af svin, med henblik på en vurdering af forskellige dyreværnsmæssige forhold i relation til svinehold.  Ifølge kommissoriet er én af arbejdsgruppens opgaver at se på krav om rode- og beskæftigelsesmateriale (valg af materiale, mængde m.v.).”

 

 

 

 

Hans Chr. Schmidt

 

 

                                                                                                        / Søren Sørensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                                                              

¹⁾ Justitsministeriets lov nr. 404 af 26. juni 1998