Folketingets Udvalg for Fødevarer,                                  København, den 13. juli

Landbrug og Fiskeri                                                         Sagsnr.: 2153

Christiansborg
1240 København K

 

 

 

 

 

Ved skrivelse af 11. juni 2007 har udvalget anmodet om min besvarelse af følgende spørgsmål

 

Ad

 

FLF alm. del

 

Spørgsmål 299:

 

”Vil ministeren redegøre for, hvad der i forbindelse med krav til krydsoverens-stemmelse menes med ”bedst mulig beskyttelse mod rovdyr og smitterisici” ved dyr der holdes udenfor?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet er den kompetente ressortmyndighed, mens kontrollen med reglerne på området varetages af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.

 

Fødevareministeriet har derfor anmodet Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender om svar.

 

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har i denne forbindelse oplyst følgende, hvilket jeg kan henholde mig til:

 

”I henhold til § 11 i bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr1) gælder følgende: ”Dyr, der holdes udendørs, skal være bedst muligt beskyttet mod rovdyr og smitterisici.”

                     

Bestemmelsen har relevans når det drejer sig om beskyttelse af udendørs opdræt med f.eks. fjerkræ, fuglevildt, smågrise, lam eller andre dyr, som rovdyr - såsom ræv, mår og lignende - kan anrette skade på, hvis de ikke beskyttes.

 

Der er ikke fastsat yderligere specifikke krav til de foranstaltninger, der er nødvendige for at yde den bedst mulige beskyttelse af dyr, men der er forskellige muligheder for at imødekomme kravet. Et hegn, der er udformet og vedligeholdt så rovdyr ikke umiddelbart kan grave sig under det, hoppe over det, eller bryde igennem det, kan være fyldestgørende. En strømførende tråd uden om hegnet, således at rovdyr, der prøver at nå hegnet, får stød, er også en metode til at søge at sikre dyrene mod rovdyr.

 

Om bestemmelsen om beskyttelse mod rovdyr vurderes at være opfyldt vil således afhænge af risikoen sammenholdt med de konkrete tiltag i den enkelte besætning.

 

Beskyttelse mod smitterisici kan der være tale om i forbindelse med f.eks. en stor parasitbelastning i et givet område med en koncentration af dyr. For visse sygdomme vil det være relevant at forebygge infektion ved f.eks. at flytte dyrene fra et areal til et andet for at bryde en smittecyklus.

 

Forekomsten af infektionssygdom, sammenholdt med den ansvarliges oplysning om smitteforebyggende foranstaltninger i de tilfælde, som der vurderes at være behov for, lægges til grund for en vurdering af, om bestemmelsen er overholdt.”

 

 

 

 

 

 

Hans Chr. Schmidt

 

 

 

 

                                                                                              / Søren Sørensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

[1] Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 707 af 1. juli 2000