Folketingets Udvalg for Fødevarer,                                  København, den 13. juli

Landbrug og Fiskeri                                                         Sagsnr.: 2153

Christiansborg
1240 København K

 

 

 

 

 

Ved skrivelse af 11. juni 2007 har udvalget anmodet om min besvarelse af følgende spørgsmål

 

Ad

 

FLF alm. del

 

Spørgsmål 297:

 

”Vil ministeren redegøre for, hvad der i forbindelse med krav til krydsoverens-stemmelse anses for at være et ”tilstrækkeligt antal personer” til at passe dyr?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet er den kompetente ressortmyndighed, mens kontrollen med reglerne på området varetages af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.

 

Fødevareministeriet har derfor anmodet Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender om svar.

 

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har i denne forbindelse oplyst følgende, hvilket jeg kan henholde mig til:

 

”I henhold til § 3 i bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr1) gælder følgende: ”Dyrene skal passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante faglige viden, således at dyrene kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt.” 

 

Der er ikke fastlagt yderligere, specifikke krav til antallet af personer, der anses for nødvendigt. Fødevareregionerne foretager i den enkelte besætning en vurdering af, om de anvendte ressourcer er tilstrækkelige til at passe dyrene forsvarligt. Behovet må ses i forhold til f.eks. antallet af dyr, produktionsformen, besætningens indretning og evt. andre faktorer, der kan have betydning for, hvor stort personalebehovet er, når daglig pasning og tilsyn skal varetages på betryggende måde. Ligeledes skal den besætnings-ansvarliges/ personalets praktiske gennemførelse af pasningen vurderes - f.eks. om al tiden bruges på bedriften eller om en del af dagen bruges på et helt andet arbejde uden for bedriften.

 

Typisk vil bestemmelsen være relevant at bringe på bane i de besætninger, hvor det kan konstateres, at der generelt tages for dårligt vare om dyrene. Der kan f.eks. være tale om manglende pasning af syge dyr, utilstrækkelig rengøring, mangelfuld tildeling af foder og vand, manglende reparationer m.v. I sådanne tilfælde vil det indgå i en vurdering af forholdene, om der anvendes tilstrækkeligt personale til at stå mål med behovet, når dyrene skal passes forsvarligt.”

 

 

 

 

 

Hans Chr. Schmidt

 

 

 

 

                                                                                              / Søren Sørensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

[1] Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 707 af 1. juli  2000