Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Christiansborg

Finansministeren

J nr. 131-49

 

Endeligt svar på Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris spørgsmål nr. 285 af 6. juni 2007 (FLF alm. del).

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for de beregninger/analyser, der dokumenterer, at alle selvejende institutioner reelt har mulighed for at opnå besparelser på 215 mio.kr. i 2008 stigende til 231 mio. kr. i 2010 på indkøb, som ministeren har oplyst, at de har mulighed for i forbindelse med finansieringen af ”Forlig om bedre fødevarekontrol”?

Svar:

Der blev i foråret 2007 gennemført en analyse af de selvejende institutioners indkøb med eksterne konsulentbistand fra Deloitte. Formålet med analysen var at kortlægge effektiviseringspotentialet ved at lade de selvejende institutioner anvende de statslige indkøbsaftaler i første fase af regeringens Indkøbsprogram.

Til at kortlægge effektiviseringspotentialet blev der foretaget 25 dybdegående interviews hos forskellige typer af selvejende institutioner samt en spørgeskemaundersøgelse, som er udsendt til alle de selvejende institutioner, der er omfattet af analysen. Der er opnået en samlet dækningsgrad på 60 pct. Undersøgelsens resultater baserer sig således på 25 dybdegående interviews og 169 besvarede spørgeskemaer.

 

De selvejende institutioner er blevet adspurgt om deres forbrug inden for de fire indkøbsområder, som indkøbsaftalerne i første fase af Indkøbsprogrammet dækker, samt om prispunkter for en række varer matchende de statslige indkøbsaftaler. Det er således de selvejende institutioners egne indrapporterede tal, der ligger til grund for beregningerne af budgetforbedringerne.

De fire statslige indkøbsaftaler i første fase af indkøbsprogrammet omfatter:

1.             Kontorvarer, herunder papir, toner, skriveredskaber o.l.

2.             Kontormøbler og inventar, herunder hæve-sænkeborde, stole, skabe og belysning

3.             Kontormaskiner omfattende printere og multifunktionsmaskiner

4.             PC-arbejdsstationer, inkl. stationære og bærbare PC´er samt skærme og tastaturer

 

Inden for hvert af de fire indkøbsområder er der konstrueret en repræsentativ ”varekurv”, som institutionerne er blevet adspurgt om prispunkter for. På indkøbsområdet PC-arbejdsstationer, er de selvejende institutioner f.eks. blevet bedt om at opgive priser på en stationær computer, en bærbar computer og en skærm. Disse tre typer af varer repræsenterer ca. 70 pct. af de varer, der indkøbes på indkøbsområdet PC-arbejdsstationer i staten, og vurderes ligeledes at repræsentere en væsentlig andel af indkøbet på området i de selvejende institutioner. Det vurderes derfor validt at antage, at de effektiviseringsgevinster, som kan opnås på disse standardvarer, også kan opnås på andre varer som f.eks. tastatur og mus, som der ligeledes er indgået statslige indkøbsaftaler på.

Effektiviseringsprocenten er udregnet ved at sammenligne gennemsnittet af de priser, som en given institutionstype har betalt for en vare, med de opnåede priser på de nye statslige indkøbsaftaler. Effektiviseringspotentialet er efterfølgende beregnet ved at multiplicere effektiviseringsprocenten med institutionstypens samlede forbrug på det givne indkøbsområde.

 

For de selvejende institutioner, der ikke har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, er effektiviseringspotentialet opregnet ved hjælp af antallet af årselever på baggrund af besvarelserne for de samme institutionstyper.

 

Analysen viser, at der eksisterer en væsentlig prisspredning i de selvejende institutioners indkøb af sammenlignelige varer. Som i staten, er der altså tydelige indikationer på, at de selvejende institutioner køber de funktionelt samme varer til vidt forskellige priser, jf. figur 1.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Figur 1. Prisspredning for ringbind, kopi- og printpapir, hæve-sænkebord og bærbar computer og ny pris på de statslige indkøbsaftaler

Prisspredning for ringbind

Prisspredning for kopi- og printerpapir

Prisspredning for hæve-sænkebord

Prisspredning for bærbar computer

 

Analysen identificerer et samlet effektiviseringspotentiale på 252 mio. kr. årligt ved, at de selvejende institutioner får mulighed for at anvende de fire statslige indkøbsaftaler fra første fase af Indkøbsprogrammet.

Effektiviseringspotentialet skal dog korrigeres for andelen af selvejende institutioner, som leaser kontormaskiner, og som derfor først senere vil kunne benytte de nye indkøbsaftaler, samt andelen af de selvejende institutioners finansiering der baserer sig på private tilskud og forskningstilskud. Effektiviseringspotentialet kan herefter opgøres til 215 mio. kr. i 2008 stigende til 231 mio. kr. i 2010, når de leasede kontormaskiner forudsættes udfaset, jf. tabel 1.

Der er gennemført en række følsomhedsberegninger for at teste resultaternes robusthed, hvilket er almindelig praksis i denne type af analyse. Følsomhedsberegningerne giver imidlertid ikke anledning til at korrigere effektiviseringspotentialet.

Tabel 1. Effektiviseringspotentiale for de selvejende institutioner som følge af første fase af Indkøbsprogrammet, korrigeret for leasing, private tilskud og forskningstilskud (mio.kr., 2006 pl, udgiftsbevilling)

Mio.kr.

CVU/ MVU

Erhvervs-skoler

Frie kostskoler

Gym. og hf

Maritime skoler

SOSU-skoler

Lands-delsscene

VisitDenmark

Designskolen

Skuespil-skolerne

Univer-sitet

VUC

Total

2008

26,0

82,1

14,4

23,9

1,5

4,4

0,5

0,2

0,5

0,01

50,9

10,4

214,8

2009

26,5

85,5

16,4

25,0

1,5

4,5

0,5

0,2

0,5

0,01

51,6

10,7

222,9

2010

26,9

89,0

18,3

26,0

1,6

4,7

0,6

0,2

0,5

0,01

52,2

11,0

231,0

 

Den 30. maj 2007 indgik samtlige Folketingets partier et fødevareforlig samt en aftale om finansiering. Af aftaleteksten fremgår det, at:

”Parterne er enige om at finansiere aftalen med mereffektiviseringsgevinster som følge af de selvejende institutioners frivillige tilslutning til indkøbsaftalerne i første fase af det statslige indkøbsprogram.”

 

Det fremgår endvidere af bilag til aftaleteksten, at 100 mio. kr. årligt skal anvendes til at finansiere politiforliget, mens resten af effektiviseringspotentialet skal forblive i selveje sektoren. Endelig fremgår det, at det skal være frivilligt, for de selvejende institutioner at anvende de statslige indkøbsaftaler:

”I finansieringen af Flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden 2007-2010 indgik 100 mio.kr. årligt som følge af de selvejende institutioners indkøb på indkøbsaftaler i første fase af indkøbsprogrammet. Potentialet herved skulle i henhold til aftalen endeligt fastlægges ved en analyse i foråret 2007.

 

Analysen er gennemført og påviser et potentiale på 215 mio.kr. i 2008 stigende til 231 mio. kr. i 2010 ved de selvejende institutioners indkøb på de nye statslige indkøbsaftaler vedrørende kontormaskiner, kontorvarer, kontormøbler og computere. Der er således et merpotentiale på 115 mio. kr. i 2008 stigende til 131 mio. kr. i 2010 udover de 100 mio.kr. årligt, som medgår til finansiering af politiaftalen.

 

Parterne er enige om, at 58 mio.kr. årligt af merprovenuet bidrager til finansieringen af fødevarekontrollen. Den samlede besparelse udgør således 158 mio.kr. årligt, som indbudgetteres på FFL2008.

 

De resterende 57 mio.kr. i 2008 stigende til 73 mio. kr. i 2010 forbliver i de selvejende institutioner henset til deres særlige karakter. Hermed får de selvejende institutioner også et betydelig incitament til at anvende de nye statslige indkøbsaftaler for dermed at kunne nyttiggøre effektiviseringspotentialet.

 

De selvejende institutioner forpligtes ikke til at anvende de statslige aftaler, men tilbydes at tilslutte sig på frivillig basis.”

 

Med venlig hilsen

Thor Pedersen