J.nr.

 

 

  

Den 20. september 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 284 stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

 

 

Spørgsmål 284

Hvad vil ministeren gøre for at sikre en rimelig sagsbehandlingstid i kommunerne i forbindelse med ansøgninger om miljøgodkendelser ved udvidelser af husdyrbrug?

 

Svar

Miljøministeriet har som et led i de kommunaløkonomiske forhandlinger den 31. maj 2007 indgået en aftale med Kommunernes Landsforening om de kommunaløkonomiske aspekter af den nye lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Denne aftale indebærer, at kommunerne for en miljøgodken-delse efter lovens § 11 honoreres med 86 sagsbehandlingstimer og en miljøgodkendelse efter lovens § 12 honoreres med 119 sagsbehandlingstimer.

 

Med denne aftale er kommunerne i fornødent omfang blevet kompenseret for opgaven med udarbejdelse af miljøgodkendelser af husdyrbrug. Dertil kommer, at den vedtagne lov indebærer en række administrative forenklinger af de hidtidige lovgrundlag suppleret af et IT-ansøgningssystem, der muliggør indsendelse af digitale ansøgninger med standardiserede miljøberegninger.