Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 283 stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Spørgsmål      
Hvad anser ministeren for at være rimelig tid for en kommune til at behandle en ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af et husdyrbrug?
Svar
Det kan oplyses, at Miljøministeriet har som et led i de kommunaløkonomiske forhandlinger den 31. maj 2007 indgået en aftale med Kommunernes Landsforening om de kommunaløkonomiske aspekter af den nye lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Denne aftale indebærer, at kommunerne for en miljøgodkendelse efter lovens § 11 honoreres med 86 sagsbehandlingstimer og en miljøgodkendelse efter lovens § 12 honoreres med 119 sagsbehandlingstimer. Den reelle sagsbehandlingstid vil i sagens naturs altid være længere, idet der bl.a. skal tillægges høringsfrister på 3 uger for en § 11 miljøgodkendelse og 6 uger for en § 12 høringsfrist.