Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 23. maj 2007 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål nr. 278:
Spørgsmål nr. 278:
â€Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22/5-07 fra Center for Biodiversitet vedrørende Høringssvar vedr. revidering af bekendtgørelse nr. 881 af 20. september 2005 om vaccination af fjerkræ mod Newcastle disease.â€
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
â€Det danske krav om vaccination af fjerkræ mod den alvorlige fjerkræsygdom Newcastle disease, trÃ¥dte i kraft i efterÃ¥ret 2004. Erfaringer indhentet fra øvrige europæiske lande, bidrog til beslutningen om at vaccination mod Newcastle disease skulle gennemføres som en obligatorisk og ikke som en frivillig ordning. Opgørelser udført som led i beslutningsprocessen før indførsel af kravet om vaccination mod Newcastle disease, tyder med overvejende sandsynlighed pÃ¥, at lande med frivillig vaccination oplever flere udbrud af sygdommen, end lande helt uden brug af vaccination. I lande med frivillig vaccination føres der ingen kontrol med, at der vaccineres efter retningslinierne sÃ¥ledes, at optimal beskyttelse opnÃ¥s. Utilstrækkelig beskyttelse kan være medvirkende til, at en infektion kan eksistere og udvikle sig i længere tid, for sÃ¥ pludselig at bryde ud i forbindelse med samling af vaccinerede og uvaccinerede fugle. I en population af uvaccinerede fugle vil sygdommen straks blive opdaget og udbruddet vil have ringere mulighed for at udvikle og brede sig i der â€skjulteâ€.  Â
Ved korrekt vaccination mod Newcastle disease, beskytter man det vaccinerede dyr mod udbrud af sygdommen. Er det pågældende virus til stede i omgivelserne og udsættes det vaccinerede dyr for virus, vil det således ikke blive sygt. Vaccinationen vil ligeledes medføre en begrænsning af virus mulighed for at formere sig i det vaccinerede dyr og dermed også begrænse udskillelsen af virus. Vaccination mod Newcastle disease sikrer dog ikke imod, at dyret optager virus og evt. spreder det til andre dyr og dermed fungerer som sund smittebærer, hvorfor det er mest hensigtsmæssigt, at vaccinere så store dele af populationen som muligt.
Et udbrud af Newcastle disease blandt hobbyfjerkræ vil af bekæmpelsesmæssige årsager medføre, at alt besætningens fjerkræ aflives og destrueres og at der gennemføres en grundig rengøring og desinfektion, fuldstændig som det er tilfældet ved udbrud i en erhvervsfjerkræbesætning.
Et udbrud i en hobbybesætning vil dog også, som man så det ved udbrud af AI i 2006, påvirke fjerkræerhvervet, særligt de erhvervsbesætninger der ligger indenfor udbrudsbesætningens overvågnings- eller bekæmpelseszone. Eksportmarkeder vil i en periode lukke for fjerkræprodukter fra i værste fald hele Danmark og alternativt fra området omkring udbruddet, og det uafhængigt af om udbruddet sker i en erhvervsbesætning eller i en hobbybesætning.
Generelt udgør samlinger af dyr fra mange forskellige fjerkræhold i forskellige egne af landet, en reel risiko for spredning af virus. Et enkelt inficeret dyr, kan ved en samling sprede virus til en stor del af det øvrige fjerkræ, der således kan bringe virus med sig hjem.
Fjerkræ der ønskes omsat via markeder o. lign. kan således ikke fritages for krav om vaccination mod Newcastle disease eller fra krav om registrering ved salg, og det uafhængigt af om fjerkræet kommer fra en erhvervsbesætning eller en hobbybesætning.
Den enkelte privatpersons handel, foræring eller udveksling af få dyr direkte til anden privatperson, er ikke omfattet af reglerne for vaccination mod Newcastle disease, da risikoen for smitte her er mindre. I tilfælde af sygdom, vil smitten kun føres fra et hold af dyr til et andet og ikke som ved samlinger fra et hold af dyr til i værste fald flere hundrede.
Aviær paramyxovirus-1 (APMV-1) er det virus der forårsager Newcastle disease hos fjerkræ. En variant af paramyxovirus forårsager infektion hos duer (PPMV-1), den såkaldte due-paramyxovirus.
Der er krav om at alle duer, der samles til udstillinger, konkurrencer og lignende skal vaccineres mod paramyxovirus-1 infektion, for at minimere risikoen for at duer smitter andet fjerkræ med virus-infektionen, der kan udvikle sig til Newcastle disease.
Fødevarestyrelsen er ikke enige i vurderingen af, at due-paramyxovirus ikke skulle kunne smitte fjerkræ under naturlige forhold. I en netop offentliggjort videnskabelige rapport fra EFSA[1], konkluderes det, at duer generelt anses som reservoir for PPMV-1. Der henvises i rapporten til undersøgelser der viser, at PPMV-1 kan smitte til kyllinger og at virus i kyllinger kan ændre patogenitet sÃ¥ledes, at det efterfølgende kan føre til udbrud af Newcastle disease. Rapporten anbefaler desuden vaccination af smÃ¥ flokke af duer.â€
Carina Christensen
                                                                                     / Birgit Gottlieb                                               Â