Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

 

 

 

 

 

29. maj 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 21. maj 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål nr. 276:

 

Spørgsmål nr. 276:

”Vil ministeren oplyse, hvor mange af landets kommuner, der har målsætninger for andelen af økologi i måltiderne i kommunens offentlige institutioner?”

 

Svar:

Kommunernes Landsforening har oplyst, at foreningen over for kommunerne anbefaler - og har rådgivet om - anvendelse af økologiske fødevarer i de kommunale institutioner. Dette er først og fremmest sket i forbindelse med 2 projekter om fremme af økologi i de kommunale institutioner, der blev gennemført i 2000-2001 med støtte fra Direktoratet for FødevareErhverv.

 

En undersøgelse foretaget af Kommunernes Landsforening i efteråret 2000 viste, at næsten halvdelen af de daværende 275 kommuner havde erfaringer med brug af økologiske fødevarer i offentlige institutioner (særligt børne- og døgninstitutioner). Ca. en tredjedel af kommunerne havde udarbejdet en politik for anvendelse af økologiske fødevarer – og en del af disse kommuner havde også udarbejdet en handlingsplan.

Kommunernes Landsforening har ikke efterfølgende foretaget en kortlægning af kommunernes målsætninger for anvendelse af økologiske fødevarer.

 

Fødevarestyrelsen foretager ikke registrering af udbredelsen af økologiske madordninger. Det kan dog oplyses, at der er indgået en aftale mellem Økologisk Landsforening og Fødevarestyrelsens Ernæringskontor om gensidig bistand i informationsarbejdet. Aftalens definerede formål er at ”gennemføre og informere om fælles informationsaktiviteter, der giver handlekompetencer til børn, unge - og de voksne, der omgiver dem, samt at institutioner og kommuner får et bedre beslutningsgrundlag vedr. sund kost politik og økologi”.

 

 

 

Carina Christensen

          

                                             /Karen Lorenzen                                             Â