|
Justitsministeriet |
Dato: |
25. april 2007 |
|
|
Dok.: |
CAG40881 |
|
|
Sagnr.: |
2007-154-0085 |
|
Justitsministeriet |
Dato: |
25. april 2007 |
|
|
Dok.: |
CAG40881 |
|
|
Sagnr.: |
2007-154-0085 |
Udkast til tale
til brug for åbent samråd med udenrigsministeren i Folketingets Fødevareudvalg
 onsdag den 25. april 2007, kl. 13.15.
Spørgsmål AV:
â€Ministrene bedes redegøre for Danmarks holdning til spørgsmÃ¥let om import af canadiske sælprodukter.â€
Spørgsmål AW:
â€Er ministrene indstillet pÃ¥ at indføre et importforbud i lighed med lande som USA, Belgien, Italien, Kroatien og Mexico?â€
1. Jeg vil gerne indlede med at takke for invitationen til at komme her i Fødevareudvalget sammen med udenrigsministeren og redegøre for den danske holdning til spørgsmålet om import af canadiske sælprodukter, herunder om regeringen er indstillet på at indføre et importforbud mod disse produkter på linie med en række andre lande.
Udenrigsministeren har jo allerede været inde på en del af de aspekter, som knytter sig til spørgsmålet om import af canadiske sælprodukter. Som minister med ansvar for dyrevelfærd vil jeg særligt fokusere på forskellige dyrevelfærdsmæssige forhold, som også har betydning, når vi drøfter denne sag.
2. Baggrunden for denne sag er jo især, at der igennem længere tid i medierne både herhjemme og i udlandet har været rejst kritik af den måde, som man bl.a. i Canada afliver sæler på.
Billeder af dyr, der bliver slået ihjel ved hjælp af køller, er ikke noget rart syn, og vi kan alle være enige om, at det bestemt ikke gør situationen bedre, når billederne ledsages af oplysninger om sæler, som tilsyneladende flås – vel at mærke i levende tilstand!
Det gælder på dette område, som på en række andre områder inden for dyrevelfærden, at man jævnligt hører om eksempler på mishandling af dyr - eksempler, som er så grusomme, at man sidder tilbage med en følelse af afsky overfor disse handlinger og uvilkårligt må spørge sig selv: Er det virkelighed eller fiktion?
Og her er vi efter min opfattelse ved noget helt centralt - også i debatten om de canadiske sælprodukter - for hvad er objektive facts og hvad er oppustede historier, som spiller på folks følelser og kærlighed til dyr? Denne vanskelige problemstilling vil jeg vende tilbage til lige om lidt.
3. Men først vil jeg godt slå helt fast, at hvis der anvendes aflivningsmetoder, som indebærer at et dyr lider, er det naturligvis noget, som vi alle både må og skal tage afstand fra. Og det gælder, uanset hvor i verden, det finder sted.
I en tidsalder, som vores, der i stadigt stigende omfang er præget af globalisering og tæt samhandel imellem landene, kan vi efter min opfattelse ikke begrænse diskussionen om vigtige dyrevelfærdsmæssige spørgsmål til kun at angå vores egne hjemlige forhold.
4. Sælfangst skal naturligvis foregå efter humane og accepterede fangstmetoder. Så enkelt kan det siges! Spørgsmålet er så bare, om de metoder, der anvendes i Canada, er humane og accepterede?
Som udenrigsministeren er inde på i sin tale, så er Udenrigsministeriet løbende i kontakt med den canadiske ambassade – og ifølge ambassaden betragter den canadiske regering sagen med stor alvor, ligesom den nøje overvåger sælfangsten i Nordøstcanada.
Og hvad der efter min opfattelse også har betydning er ambassadens henvisning til den canadiske dyrlægeforenings rapport fra 2002, som har konkluderet, at den langt overvejende del – hvilket vil sige omtrent 98 pct. – af de sæler, der aflives under forårsjagten, bliver aflivet på en etisk forsvarlig måde, dvs. at de dør øjeblikkeligt.
Heller ikke EU-Kommissionen har fundet nogen entydig dokumentation for, at der foregår inhuman aflivning af sæler i noget videre omfang. De rapporter, der foreligger, er ifølge Kommissionen til dels modsigende og angår kun visse regioner. Kommissionen har imidlertid som en reaktion på debatten om den canadiske sælfangst tilkendegivet, at den nu vil undersøge de metoder, der anvendes til aflivning af sæler – og fremsætte forslag, hvis analysen viser, at der er behov for et initiativ fra EU’s side.
5. Efter regeringens opfattelse bør vi fra dansk side afvente resultatet af denne undersøgelse. Det gælder navnlig i en sag som denne, hvor der – som udenrigsministeren pegede på i sin tale – også er et stort hensyn at tage til det grønlandske samfund, som jo i særlig grad har mærket konsekvenserne af indgrebet imod handel med skind fra babysæler tilbage i 80´erne.
6. Som jeg startede med at sige, så kan vi i en tid præget af globalisering ikke begrænse diskussionen om vigtige dyrevelfærdsmæssige spørgsmål til kun at angå vores egne hjemlige forhold. Vi har både en ret og en pligt til at råbe vagt i gevær, når vi mødes med oplysninger om dyrevelfærdsmæssigt uacceptable forhold – også når det foregår under fjerne himmelstrøg. Men vi skylder så også samtidig at lytte, når særligt sagkyndige kommer på banen og måske påviser, at sagen kan ses fra flere sider: At noget er facts og andet er fiktion.
Og vi kan forhåbentlig alle være enige om, at initiativer også på dette område bør bygge på et gennemarbejdet oplysningsgrundlag.
Jeg føler mig overbevist om, at den debat, der har været – både herhjemme og i de øvrige europæiske lande og ikke mindst i Europa-Parlamentet – uden tvivl har gjort indtryk i de lande, der beskæftiger sig med sælfangst. Der er sendt et signal om, at man ser med alvor på situationen, og det synes jeg er meget positivt.
Jeg ser meget frem til resultatet af Kommissionens undersøgelser, som forhåbentlig kan give os et nærmere indblik i de forskellige problemstillinger, som er forbundet med sælfangst. Og som kan bidrage til at sikre os et velunderbygget grundlag for de videre overvejelser i sagen.
7. Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg ikke vil gå nærmere ind på de EU-retlige aspekter i sagen, fordi disse ikke har været afgørende for regeringens holdning i sagen, ligesom Kommissionen jo nu har taget sagen op. Men jeg skylder dog at nævne, at et importforbud af varer fra et bestemt tredjeland er omfattet af Fællesskabets eksklusive handelspolitiske kompetence. Det betyder, at et forbud mod import af canadiske sælprodukter direkte fra Canada i givet fald skal fastsættes på fællesskabsplan som led i den fælles handelspolitik.