Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri



 

København, den 24. juli 2007

Sagsnr.: 1874/294534

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 12. april 2007 (FLF alm. Del) bedt mig svare på følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 242 (endelig besvarelse):

 

”Hvor mange lande i EU har toldningsordning på fiskeri?”

 

Svar:

 

I fortsættelse af min besvarelse af 2. maj 2007 af udvalgets spørgsmål 242 skal jeg oplyse, at de danske repræsentationer i EU-landene er blevet  anmodet om at indhente oplysninger om eksistensen af evt. toldningsordninger i de nationale fiskerier.

 

Af de modtagne indberetninger fremgår, at der i flg. lande er indført toldningsordninger eller toldningslignende ordninger:

 

 

Bulgarien

For at kunne udøve erhvervsmæssigt fiskeri kræves, at fartøjet har en licens samt, at bådens ejer besidder et certifikat. Certifikatet, som skal fornys årligt, er afgiftsbelagt, og afgiften beregnes på baggrund af fartøjets bruttotonnage, hvilket fiskeudstyr der benyttes, samt hvilket fiskeri der er tale om. Afgiften på certifikatet kan variere fra 50 euro til 900 euro årligt.

 

De opkrævede afgifter fra licenser og certifikater bidrager til finansiering af kontrol og overvågning af fiskeriet i Sortehavet.

 

Estland

Erhvervsfiskeri er pålagt gebyr. Gebyrets størrelse fastsættes årligt og pålægges i henhold til fiskeriets karakter, fiskepladsen, redskabstype, redskabets kapacitet og under hensyntagen til muligheden for at fordele fiskeriet i henhold til international aftale (eksempelvis ved fiskeri i Peipsi-søen, der danner grænse mellem Estland og Rusland). Gebyret for adgangen til erhvervsmæssigt fiskeri overstiger ikke 4 pct. af værdien af fangsten (og vil oftest være lavere end de 4 pct.), beregnet på et gennemsnit af forudgående års fangst.

 

Provenuet fra de opkrævede gebyrer tilbageføres til gavn for bevarelse af fiskeressourcerne, f.eks. til forskning og kontrol.

 

Letland

Der opkræves en ressourceafgift pÃ¥ erhvervsmæssig udnyttelse af fiskerirettigheder i saltvand samt i indenlandske vandveje og søer.

 

Den lettiske ressourceafgift opkræves for fangstrettigheder, der efter ansøgning er blevet allokeret til lettiske virksomheder. Den lettiske fiskeristyrelse tildeler rettigheder til fiskeri i territorialt farvand pÃ¥ grundlag af virksomhedens toÃ¥rige historiske fangstdata. Rettigheder tildeles virksomheden og er ikke knyttet til individuelle fartøjer. Den Ã¥rlige afgift udgør p.t. 0,5 % af værdien af de allokerede fangstrettigheder. Afgiften for fangster i internationalt farvand beregnes pÃ¥ grundlag af konkret indrapporterede fangster. Rettigheder til indenlandsk fiskeri i vandveje og søer tildeles af kommunerne, og afgifter opkræves pÃ¥ grundlag af anmeldt fangstudstyr. 

 

Afgiftsprovenuet bidrager primært til beskyttelse og vedligeholdelse af fiskeressourcerne gennem forskning, tilsyn og oplysning. Dele af den opkrævede afgift og eventuelt indbetalt bøde administreres af Den Nationale Fiskerifond, hvis repræsentanter omfatter sÃ¥vel staten som fiskerierhvervet. Disse fondsmidler udgør et finansieringsmæssigt supplement dels til indsatsen over statsbudgettet, der hovedsagelig omfatter fiskerikontrol og fødevaresikkerhed, dels i form af støtte til erhvervet gennem EU’s strukturfonde. 

 

 

 

Hans Chr. Schmidt

 

 

 

/Bo Folmer Pedersen