Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K.
|
 |
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 12. april 2007 (FLF Alm. del) bedt mig svare på følgende spørgsmål:
Spørgsmål 241:
â€Vil ministeren i forlængelsen af besvarelsen den 11. april 2007 af FLF alm. del – samrÃ¥dsspm. BD om mindre aktive fiskere og fartøjskvoter, fremsende en opgørelse over tildelingen af fangstmængder til de 3 kategorier af fartøjerâ€
Svar:
Efter Ny Regulering er fartøjerne inddelt i tre fartøjskategorier: FKA-fartøjer, Mindre Aktive Fartøjer (MAF) og Øvrige Fartøjer.
FKA-fartøjerne driver fiskeri af FKA-arter på baggrund af de årsmængder, der er tildelt de enkelte fartøjer efter Ny Regulering.
MAF-fartøjerne driver fiskeri af FKA-arter på rationsvilkår på baggrund af de mængder, der er tildelt MAF-segmentet som helhed. Tildelingen til MAF segmentet er beregnet i forhold til fartøjernes samlede fiskeri i referenceperioden (2003-2005).
Fartøjer i kategorien Øvrige Fartøjer har ikke fået tildelt fangstmængder af FKA-arter, idet der ikke for disse fartøjer er registreret landinger af FKA-arter i referenceperioden.
./.
Jeg vedlægger Fiskeridirektoratets opgørelse over "
Samlet fangstmængde for MAF-fartøjer og FKA-fartøjer i FKA-ordningen i 2007 pr.
26. april 2007."
Hans Chr. Schmidt
/Mogens Schou