Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Â	25. april 2007 Sagsnr.: 4738

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 26. marts 2007 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål nr. 231:

 

Spørgsmål nr. 231:

”Ministeren bedes kommentere artiklen fra Fyens Stiftstidende den 25/3-07 ”Mine dyr var jo ikke syge.””

 

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

 

”I artiklen kommenterer Jørgen Rasmussen, Verninge, sin situation efter, at hans fjerkræbesætning blev aflivet i juni 2006.

 

Fødevarestyrelsen bemærker indledningsvis, at det ikke - som anført flere steder i artiklen - var en mistanke om fugleinfluenza i Jørgen Rasmussens besætning, der førte til, at besætningen blev aflivet. Derimod var der tale om, at besætningen var inficeret med lavpatogen fugleinfluenza af typen H5N2. Diagnosen blev stillet af Danmarks Fødevareforskning (nu Veterinærinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet), hvorefter fødevareregionen i overensstemmelse med lovgivningen gav påbud om aflivning af besætningen.

 

Det er således ikke korrekt, når det i artiklen er anført, at Jørgen Rasmussens fugle ikke havde fugleinfluenza.

 

Infektion med lavpatogen fugleinfluenzavirus medfører typisk ikke kliniske symptomer eller dødsfald hos dyrene, og en smitte kan derfor upåagtet spredes til andet fjerkræ og fugle. Lavpatogen fugleinfluenza af typen H5 og H7 har potentialet til at mutere til de højpatogene fugleinfluenzatyper, der medfører en meget høj syge- og dødelighed hos fjerkræ.

 

Som led i familie- og forbrugerministerens handlingsplan mod fugleinfluenza fra oktober 2005 har Fødevarestyrelsen iværksat et overvågningsprogram baseret på en kommissionsbeslutning. Dette program har bl.a. til formål at overvåge for forekomst af lavpatogen fugleinfluenza i udegående erhvervsfjerkræbesætninger og fjervildtbesætninger med over 100 dyr for at sikre, at smittede besætninger findes og aflives, så der ikke er cirkulation af fjerkræ, der er inficerede. Overvågningsprogrammet pålægger besætningsejere rutinemæssigt at udtage og indsende prøver til undersøgelse for fugleinfluenza. Infektionen i Jørgen Rasmussens besætning blev påvist i prøver indsendt efter reglerne i overvågningsprogrammet.

 

Fødevarestyrelsen bemærker i den forbindelse, at det er forventeligt, at der med mellemrum vil blive konstateret lavpatogen fugleinfluenza i fjerkræbesætninger, fordi lavpatogene former af sygdommen forekommer blandt vilde fugle. I det omfang fjerkræet kommer i kontakt med vilde fugle, er der derfor risiko for at smitte overføres til tamfjerkræ.

 

I artiklen er Jørgen Rasmussen endvidere citeret for at omtale, at der i efteråret 2006 blev dispenseret fra reglerne om netoverdækning af udegående fjerkræ i trækperioden.

 

Styrelsen kan oplyse, at tre fjervildtproducenter, herunder Jørgen Rasmussen, efter ansøgning i foråret 2006 fik tidsbegrænset dispensation fra reglerne om netoverdækning af udegående fugle i forårets trækperiode, fordi de ikke havde mulighed for med kort varsel at indrette eller omlægge deres produktion.

 

I efteråret 2006 var spørgsmålet om de store udegående gåse- og andebesætninger genstand for drøftelse mellem Fødevarestyrelsen, Plantedirektoratet, Danmarks Miljøundersøgelser, Økologisk Landsforening og Det Danske Fjerkræraad, da det af praktiske grunde var meget vanskeligt at netoverdække de nødvendige udearealer i forbindelse med efterårets trækperiode. For det pågældende års produktion af slagteænder og -gæs var der tale om en næsten overstået sæsonproduktion, som kom i klemme som følge af kravene om netoverdækning fra 15. september til 15. november 2006.

 

Der blev derfor iværksat et pilotprojekt, der havde til formål dels at løse det aktuelle problem for de store fritgående ande- og gåsebesætninger, dels at få afdækket om andre - men frem for alt effek­tive - afværgeforanstaltninger kunne forhindre kontakt mellem vilde fugle og de nævnte besætninger. Kun to producenter deltog imidlertid i dette projekt.

 

Der har således ikke - som anført i artiklen - været tale om udstedelse af en bekendtgørelse med en generel dispensationsadgang, som kunne give det indtryk, at Jørgen Rasmussens investering i netoverdækning af sine udearealer som led i den fortsatte fjerkræproduktion var spildte.

 

Endelig kommenterer Jørgen Rasmussen den erstatning, han har modtaget fra staten som følge af aflivningen af besætningen.

 

Fødevarestyrelsen kan bekræfte, at styrelsen i slutningen af juni 2006 traf afgørelse om udbetaling af erstatning for aflivede fugle og destruerede æg fra Jørgen Rasmussens besætning.

 

Endvidere har styrelsen i september 2006 truffet afgørelse om udbetaling af driftstabserstatning. Denne afgørelse er imidlertid påklaget af Jørgen Rasmussen, hvorfor styrelsen af principielle grunde ikke kan kommentere spørgsmålet om driftstabserstatning nærmere.

 

Generelt kan styrelsen dog oplyse, at driftstabserstatning fra staten ved aflivning af en hel dyrebesætning som led i offentlig sygdomsbekæmpelse er maksimeret til et beløb, der svarer til 20 pct. af ejerens driftstab, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 239 af 12. april 1991 om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme med senere ændring. Resten af driftstabet må således anses for en erhvervsrisiko.”

 

 

 

 

 

Carina Christensen

 

                                                                     / Birgit Gottlieb