Folketingets- Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
|
København, den 28. marts 2007  |
Folketingets- Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 23. marts 2007 ad FLF alm. del udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål 228:
â€Ministeren bedes kommentere henvendelse af 22/3-07 fra Landsforeningen Levende Hav om Folketingets forespørgselsdebat F28 om bæredygtigt fiskeri den 20/3-07, jf. FLF alm. del – bilag 280?â€.
Svar:
Levende Hav har i sine kommentar til Folketinget forespørgselsdebat F28 nogle bemærkninger vedrørende konsekvenserne, hvis MAF-fiskerne tager imod en FKA-ordning. Det min vurdering, at MAF-fartøjernes antal vil blive væsentligt reduceret, såfremt der bliver gennenført en sådan mulighed. Når jeg under forespørgselsdebatten nævnte, at jeg var villig til at se på muligheden skyldes det, at nogle partier udenfor aftalen om Ny Regulering har kritiseret, at MAF-fiskerne ikke har fået samme vilkår som FKA-fiskerne. Jeg er derfor åben overfor at drøfte mulighederne for en ordning.  Levende Hav glemmer i sin kommentar, at jeg som en anden mulighed nævnte, at man kunne overveje, at reducere kravet om erhvervsfiskerindtjening i MAF-segmentet for derved at give bedre plads til at disse fiskere i større omfang kan have beskæftigelse ved siden af fiskeriet. Dette er i øvrigt en mulighed, jeg nævnte under mine besøg i havnene forud for gennemførelsen af aftalen om Ny Regulering.
Landsforeningen Levende Hav  har en række løst funderede spekulationer, som jeg ikke vil komme nærmere ind på. Blot vil jeg understrege, at jeg fra starten af forhandlingerne om Ny Regulering gjorde det klart, at konsekvenserne af reformen er en meget hurtigere og mere aktiv tilpasning af fiskerflåden end den, der ville ske, hvis ikke nogle partier havde taget ansvaret for, at sikre dansk fiskeris fremtid som en erhvervsmæssig aktivitet. Det er også stadig min opfattelse, at kystfartøjerne under FKA-ordningen er en konkurrenceeffektiv del af det erhvervsmæssige fiskeri. Men det er samtidig et fiskeri, som aftaleparterne har støttet med en øget tildeling af fisk med det formål at sikre dette fiskeris særlige kvaliteter.
Hans Chr. Schmidt
/Mogens Schou