Folketinget- Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
|
København, den 17. april 2007  |
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 22. marts 2007 ad FLF alm. del udbedt sig besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål 226:
â€Vil ministeren redegøre for baggrunden for forbuddet mod fjæsingfiskeriet i Danmark, oplyse hvorfor andre EU-lande ikke har indført et tilsvarende forbud mod fjæsingfiskeri, samt oplyse om forbuddet mod fjæsingfiskeriets forhold til EU-retten?â€
Svar:
Danske fiskeres landinger af fjæsing fisket i Kattegat, havde i en længere årrække ligget på et relativt lavt niveau på ca. 3 - 400 tons årligt, da der i 2006 pludseligt observeredes en voldsom stigning i disse fangster til ca. 1.650 tons. Af denne mængde var ca. 1.300 tons fanget i april.
Dette førte til, at der 17. april 2006 indførtes et forbud mod at fiske fjæsing i Skagerrak og Kattegat med trukne redskaber med maskestørrelser under 90 mm. Undtaget var to fartøjer som var i færd med et forsøgsfiskeri. Undtaget var endvidere fiskeri med trukne redskaber med maskestørrelse på 70 – 89 mm med en særlig fangstpose.
Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) vurderede, at et så stort fiskeri, som der fandt sted i 2006 ikke var bæredygtigt samt, at en gentagelse måtte undgås i 2007.
Fiskeridirektoratet udstedte med virkning fra 19. marts 2007 et forbud mod at fiske, medbringe og lande fjæsing fra Kattegat med undtagelse af landinger hidrørende fra bundgarnsfiskeri og landinger til konsum af bifangster fanget i redskaber med en maskestørrelse på mindst 90 mm.
Årsagen til forbuddet var, at landingerne af fjæsing var ved at nærme sig 300 tons som DFU havde anbefalet som den øvere grænse for det fiskeri, der biologisk var plads til i 2007.
I 2007 har et svensk fartøj foretaget 6 landinger i Danmark af i alt ca. 150 tons fjæsing.
Fiskeridirektoratet har skrevet til de svenske myndigheder om baggrunden for den danske forvaltning og behovet for en svensk indsats.
EU har ikke fastsat mængdemæssige begrænsninger for fangster af fjæsing i Skagerrak og Kattegat. Det er derfor de enkelte medlemsstaters ansvar at følge udviklingen i deres fiskeres fangster af fjæsing og i givet fald indføre nødvendige bevaringsforanstaltninger. Dette følger af art. 1 i RÃ¥dsforordning Nr. 2371/2002 om EU’s fælles fiskeripolitik (â€Grundforordningenâ€).
Fiskeri efter fjæsing skal i henhold til EU’s tekniske bevaringsforanstaltninger foregå med et mindstemaskemål på 90 mm ved fiskeri udenfor 4 sømil.
I 2006 og 2007 har der været gennemført et forsøgsfiskeri med et begrænset antal fartøjer, der har haft tilladelse til at fiske med en mindre maskestørrelse end 90 mm udenfor 4 sømil.
I Kattegat er det tilladt at fiske med maskestørrelse mellem 16 og 69 mm mellem 3 sømil og 4 sømil. Indenfor 3 sømil er der nationalt forbud mod trawlfiskeri.
I forhold til EU-retten har forbuddet mod fjæsingfiskeriet, som der er hjemmel til at udstede, jf. § 34 i Fiskeriloven, en klar sammenhæng med formålet for den fælles fiskeripolitik, nemlig ud fra en forsigtighedstilgang at beskytte og bevare de levende akvatiske ressourcer og sikre en bæredygtig udnyttelse af disse.
Hans Chr. Schmidt
/Ole Poulsen