|
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug  og Fiskeri
|
./.    Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering ministerens talepunkt fra samrådet i Fødevareudvalget den 14. marts 2007, samrådsspørgsmål AT.
Med venlig hilsen
ministersekretær
I et kommende samråd ønskes en drøftelse af følgende spørgsmål:
AT           Ministeren bedes på baggrund af svarene på FLF alm. del – spm. 187 og 188 (sorte fisk), redegøre for de initiativer han agter at tage i denne sag.
Generelt
- Kommissionen har i arbejdsdokumentet â€Evalueringsrapport om fangstregistrering i Østersømedlemsstaterne 2005-2006†præsenteret en undersøgelse af pÃ¥lideligheden af fangstregistreringssystemerne for torsk i EU-landene omkring Østersøen, baseret pÃ¥ en række besøg i disse lande i perioden 2005 – 2006.
- Jeg vil gerne indledningsvis understrege, at jeg hilser Kommissionens papir velkomment! Jeg har selv efterlyst et mere solidt grundlag for en kvalificeret diskussion og fælles initiativer. Østersølandene deler en fælles udfordring og interesse i at sikre bestandene og fremtidens fiskeri. Gode og pålidelige registreringer af fiskeriet i Østersøen er meget vigtigt for at kunne træffe beslutninger på et fælles grundlag.
- Jeg bliver dog nødt til fra starten af at mane én meget udbredt misforståelse i jorden. Østersørapporten siger ikke noget om den faktiske mængde af torsk, der landes sort. Kommissionen har sammenlignet fangstrater pr time mellem kontrollerede og ikke kontrollerede landinger. En del af forklaringen kan være, at nogle fejlregistrerer med den hensigt at lande er sort, men der kan også være andre - helt fredelige forklaringer. For eksempel kan der være forskel mellem afstanden til fangstpladserne på de enkelte togter. Man bliver med andre ord nødt til at dykke ned i det faktiske datagrundlag, hvis man vil sikre sig en fornuftig opfølgning på rapporten.
- Derfor har jeg bedt Fiskeridirektoratet om en meget grundig gennemgang af rapporten og bedt om at modtage anbefalinger til eventuelle forbedringer. Jeg vil have sikkerhed for at det vi foretager os som konsekvens af rapporten er meningsfuldt og rettet mod de faktiske problemer.
Kommissionens metode og beregningsmodel
- For så vidt angår Kommissionens beregningsmetode kan jeg sige, at Kommissionen tilfældigt har udvalgt 208 fartøjer, der fiskede torsk i Østersøen. 58 af de 208 fartøjer var danske. Der er herefter foretaget en sammenligning af den landede mængde torsk i kg for hver registreret fangstrejse samt for samme fartøjer på 2 fangstrejser før og 2 fangstrejser efter den fangstrejse, som er kontrolleret, - i alt 1040 fangstregistreringer.
- Resultatet var, at landet mængde pr. time fartøjerne havde været på havet var højere på de kontrollerede fangstrejser end på de, der ikke var kontrolleret, - [i afrundede tal var det] for Polen 49 %, Sverige 21 %, Litauen 16 %, Tyskland 14 %, Danmark 13 % og Letland 8 %. Der var ikke torskefiskeri af betydning i Finland og Estland.
- Kommissionens konklusion er, at dette resultat er et udtryk for pålideligheden og kvaliteten af fangstregistreringssystemet i medlemsstaterne.
- Jeg mener, at Kommissionens metode kan anvendes til at give en indikation af præcisionen i fangstregistreringen i medlemsstaterne og dermed en sammenligning af kvalitetsniveauet mellem de enkelte medlemsstater.
- Det skal bemærkes, at evalueringsrapporten kun forholder sig til kvaliteten af de registrerede landinger og ikke af landinger, der foregår uden om registreringssystemerne.
- Fiskeridirektoratet er imidlertid øjeblikket i gang med at gennemgå Kommissionens evalueringsrapport og analysere oplysningerne om de danske fiskerfartøjer.
- Der er en række usikkerhedsmomenter i tolkningen af materialet. Og der er således forskellige forhold, som man må se nøjere på, herunder fartøjskategorier samt at metoden generelt er følsom for ændringer af fiskerimønstre som afstande til fangstpladser, skifte af fangstområder, redskabstyper og maskestørrelser, vejr m.v.
- For så vidt angår Danmark viser Fiskeridirektoratets hidtidige gennemgang eksempelvis at Kommissionens analyse omfatter 4 bundgarnsfartøjer, som det ikke giver mening at medtage, da sådannes tid på havet ikke hænger sammen med fangstresultatet.
- Fiskeridirektoratet vurderer, at det vil betyde et fald på ca. 3 % i opgørelsen af landet mængde pr. time pr. fangstrejse for de danske fartøjer, såfremt bundgarnsfartøjerne udelades af opgørelsen.
- Samtidig viser Fiskeridirektoratets efterfølgende beregninger, at ud af de resterende fartøjer ligger de store afvigelser på knap ¼ af fartøjerne.
- Rapportens konklusioner bekræfter, at den danske kontrolstrategi er rigtig. Kontrolindsatsen skal på basis af en analytisk tilgang målrettes mod de kritiske fartøjer og fiskerimønstre.
- Kommissionens rapport har dermed givet os et vigtigt udgangspunkt og godt input til det fremadrettede arbejde og kontroludvælgelsen i Østersøen.
Papirets kritikpunkter i relation til Danmark
- Kommissionen har i papiret angivet specifikke kritikpunkter om forholdene i Danmark. Jeg skal erindre om, at rapporten baserer sig på undersøgelser som Kommissionens kontrolinspektører gennemførte i perioden 2005-2006. Som sagt er Fiskeridirektoratet i gang med at analysere rapporten. Men jeg vil dog godt nævne nogle initiativer, som allerede forud for analysen er iværksat:
- Allerede forud for Kommissionens rapport har jeg taget initiativ til en nyordning af kontrollen i Danmark med henblik på at kunne opfylde forpligtelserne i Fællesskabslovgivningen. Dette er sket ved at udarbejde en samlet kontrolstrategi og samtidig introducere en mere målrettet kontrol med udgangspunkt i en risikobaseret tilgang.
- Fiskeridirektoratet har tilkendegivet, at den nye kontrolstrategi vil indeholde et øget fokus på kontrollen med de landede mængder og de tilladte tolerancer i logbogen.
- I EU forhandler vi i øjeblikket om en langsigtet plan for forvaltning af torskebestandene i Østersøen. I den sammenhæng er kontrol et centralt emne. Det er vigtigt at kontrolreglerne bliver effektive, overskuelige, kontrollerbare og proportionale. Jeg har i den forbindelse fremlagt nogle konkrete kontrolforslag for at forbedre kontrolmulighederne ikke blot i Danmark, men generelt i Østersøen.
Fremadrettede initiativer i øvrigt
- Fremadrettet vil jeg sige, at Kommissionen, agenturet og medlemslandene vil have et meget stærkt fokus på Østersøen efter denne rapport. I den forbindelse har agenturet udtrykt store forventninger til Danmarks rolle. Forventningerne skyldes, at Danmark har en god fiskerikontrol og en generelt lovlydig kultur i vores fiskeri. Jeg er naturligvis glad og stolt over den tillid, som kontrolagenturet viser Danmark og jeg vil fortsat arbejde hårdt for at fiskeriet i Østersøen har en fremtid.
- Det Regionale Rådgivende Råd for Østersøen (ØstersøRAC’en) afholder i dagene 28.-29. marts i år netop en konference om fiskerikontrol og regeloverholdelse i Østersøen.
- Danmark er værtsland for konferencen, som vil foregÃ¥ i Landstingssalen i Folketinget.Â
- Jeg har benyttet denne lejlighed til at invitere mine EU-ministerkollegaer omkring Østersøen og fiskerikommissær Joe Borg til et særskilt møde.
- Hensigten er her at opnå enighed om konkrete initiativer, som kan skabe fremdrift i bekæmpelsen af uregistreret fiskeri i Østersøen.
Afslutning
- Nu afventer vi således mødet den 28. marts og fortsætter med at analysere specifikt de danske forhold i rapporten.