Folketingets- Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
|
København, den 28. marts 2007  |
Folketingets- Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 15. marts 2007 ad FLF alm. del udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål 216:
â€Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af FLF alm. del- samrÃ¥dsspm. AY-AØ den 14. marts 2007 om mindre aktive fartøjer (MAFère) redegøre for fordele og ulemper ved MAF-fiskere overgÃ¥r til en FKA-ordning?â€.
Svar:
Hvilke fordele og ulemper der kan være for den enkelte MAF-fisker ved at overgå til en FKA-ordning vil bl.a. afhænge af hans  situation og ønsker for fremtiden.
Hvis et MAF-fartøj i referenceperioden har haft et forholdsvist godt fiskeri bredt ud på mange af FKA-arterne og ønsker vedkommende at komme ud af fiskeriet og sælge sit fartøj til den mest fordelagtige pris, vil det formentlig være en fordel for vedkommende, at overgå til FKA-ordningen.
Omvendt hvis en MAF-fisker i referenceperioden har forholdsvis små fangster af FKA-arter i referenceperioden fordelt på én eller et fåtal af FKA-arterne, og vedkommende ønsker at fortsætte fiskeriet vil det være en fordel at kunne drive rationsfiskeri på den samlede andel af FKA-arter i MAFsegmentet.
Spørgsmålet om hvilke generelle fordele og ulemper der kan være ved at MAF-fiskere overgår til en FKA-ordning afhænger af de fiskeripolitiske prioriteringer.
MAF-fartøjerne kan i dag sælges med værdien af den fiskeriadgang, som de har i kraft af deres adgang til rationsfiskeriet. Såfremt MAF-fartøjerne indsluses i FKA-ordningen vil værdien af fartøjerne formentlig stige betydeligt, fordi det derved bliver muligt at samle fiskerirettighederne på færre og mere effektive fartøjer. MAF-segmentet indeholder et betydeligt antal fartøjer, men udøver kun fiskeri af et begrænset omfang. Jeg vil derfor vurdere, at deres indslusning i FKA-ordningen vil medføre en betydelig reduktion i deres antal.
Samlingen af fiskerirettighederne på færre fartøjer vil foruden reduktionen i fiskerflåden også medføre en lettelse i kontrolsituationen og formentlig en reduktion i udsmid af fisk.
Det vil være en ulempe, at reduktionen af MAF-flåden vil betyde en reduceret synlighed af dansk fiskeri i en række fiskerihavne, en vanskeligere adgang for unge fiskere, der vil starte et fiskeri i det små, og en forringet  mulighed for de ældre fiskere, der ønsker at nedtrappe fiskeriet frem for helt at stoppe det.
Hans Chr. Schmidt
/Mogens Schou