Folketingets- Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

 

København, den 29. marts 2007

Sagsnr.: 1874/ 275551

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Folketingets- Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 15. marts 2007 ad FLF alm. del udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 214:

 

”Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af FLF alm. del- samrådsspm. AY-AØ den 14. marts 2007 om mindre aktive fartøjer (MAFére) oplyse, hvorfor MAF-fiskere ikke får samme rettigheder som andre erhvervsfiskere, herunder fartøjskvoteandele og ophugningsstøtte?”.

 

Svar:

 

Gennemførelsen af Ny Regulering skete efter en omfattende dialog med fiskerierhvervet og en række politiske drøftelser med alle folketingets partier. Formålet var, at skabe en bred erhvervsmæssig og politisk opbakning til denne gennemgribende reform. Det var på baggrund heraf aftaleparternes opfattelse, at  der især blandt de mindre aktive fartøjer var en skepsis overfor Ny Regulering, der betød, at det ikke var hensigtsmæssigt, at disse fartøjer skulle indgå i FKA-ordningen. Men parterne tilkendegav, at man var åben overfor senere at lade fartøjer fra gruppen indgå i ordningen.

 

Forud for den politiske aftale om Ny Regulering tilkendegav jeg gentagne gange, at regeringen var imod anvendelse af offentlige midler til ophugning af fiskerfartøjer, medmindre det kunne ske i en samlet plan, hvor der blev skabt grundlag for, at fiskeriet fremover kunne tilpasse sig fangstmulighederne uden offentlig støtte. På baggrund af erhvervets udmeldinger vurderede aftaleparterne, at FKA-ordningen indebar så væsentlige ændringer i vilkårene for de fiskere, der var omfattet af den, at man ønskede at give dem en mulighed for at trække sig ud af fiskeriet med ophugningsstøtte.

 

Da MAF-segmentet fortsatte deres fiskeri efter uændrede forvaltningsprincipper blev de ikke omfattet af den særlige støtte.

 

 

 

Hans Chr. Schmidt

 

 

 

/Mogens Kjørup